 |
Arbejdere fik
frataget alle
rettigheder, hvis de nægtede at arbejde i
Tyskland.
Socialhjælp søgte partiet Venstre erstattet med
fattighjælp.
Dermed ville arbejderen miste de borgerlige rettigheder.*
|
 |
|
Hr. og fru Jensen
frøs med våde tørv i kakkelovnen.
Kul og koks
gik til værnemagerne,
så den danske
krigsproduktion til nazisterne var på toppen.
|
 |
|
Man må sno sig,
sagde ålen,
og sikkert nok også damen på
billedet.
Tirsdag blev kødløse. |
|
I Bind 3 behandler
forfatteren de første to år af den tyske besættelse af
Danmark.
Du får indblik i dagligdagens problemer under nazismens
og samarbejdspolitikernes åg – mørklægning – isvintre –
varemangel – rationering – og sortbørshandel, samt
befolkningens holdninger til besættelsesmagten og samarbejdspolitikerne.
Nogle danske går i tysk
tjeneste som stikkere eller østfrontfrivillige, mens
andre overvejede mulighederne for at stikke en kæp i
hjulet på den tilsyneladende uovervindelige tyske
krigsmaskine – for lille mig var det lige så håbløst som
at bede en myre tisse en elefant i øjet.
At tænke anderledes, er blevet farligt, hvilket
arrestationerne af kommunisterne viste.
Det var de spaniensfrivillige, der på deres krop havde
oplevet de fascistiske forbrydelser i Spanien, der
startede og grundlagde KOPA - BOPA.
Efter kapitulationen fremstod
myten om, at hele den danske befolkning med
samarbejdsregeringen i spidsen havde kæmpet mod
overmagten.
Af og til mødte man frihedskæmpere, der
allerede den 9. april sleb økserne.

Her illustrerer tegneren
Bjørn fire holdningskategorier.
Manden, der bærer benzin til nazisten er
samarbejdspolitikeren eller hans lakaj, som uden
påviselige trusler tilbyder sine tjenester.
Ægteparret
med vovsen repræsenterer
de holdningsløse.
De, der på arbejdspladsen gjorde sig umage for
ussel mammon.
I bøgerne konfronteres du med, at
modstandskamp af betydning først begyndte på et særdeles
primitivt og ineffektivt niveau i slutningen af 1942.
Hvorfor så sent og af hvem? kan du spørge.
Viljen til at risikere liv og lemmer
i en tilsyneladende håbløs kamp mod en knusende overmagt
lå de fleste danske fjernt.
Bag ligger det, man i dag har
cementeret, at det klogeste var at sidde tilbagelænet i
klapstolen og lade andre rage kastanjerne ud af ilden,
eller sagt på lidt anden vis, lade andre nationers ungdom
forbløde for selv vederlagsfrit at få friheden tilbage.
Samarbejdspolitikerne blev
truet, sagde de, men har de kunnet dokumentere det?
De samarbejdede for at skaffe kul og
koks til deres kære landsmænd, men de tyske kul og koks
gik først og fremmest til de danske værnemagere.
Samarbejdspolitikerne sov trygt bag lillemors ryg på den sædvanlige adresse
lige til krigen sluttede. De frygtede ikke tyskerne.
Hvorfor skulle de også det?
Var der svingdøre mellem den
danske og tyske afdeling på Vestre Fængsel?
Løftet til de internerede kommunistiske fanger i
Horserødlejren om, at de ville blive frigivet, således,
at de ikke ville falde i tyskernes blodbesudlede hænder,
også det løb man fra.
Varemanglen hærgede og
udartede sig ved, at de rige hamstrede.
Den sorte børs blomstrede, men maksimalpriser skulle sikre
den jævne mand og hans familie, gjorde de det?
Tirsdagene blev indført som kødløse dage, så kunne vi
forsyne det tyske marked maksimalt og sikre vort
betrængte landbrug.
Danmark ernærede næsten 10 % af den tyske befolkning,
men så betalte vi da også selv for det (Clearing -
kontoen).
Erstatningsvarer dukkede op, kaffeerstatning fremstillet
af ristede roer eller cikorierødder (mælkebøtter), te af
æbleblade, som i en snæver vending kunne stoppes i
piben.
Kriminaliteten steg, og da
folk oprettede vagtkorps i den politiløse tid for at
passe på det uerstattelige vasketøj, blev
modstandskampen endnu vanskeligere.
Hvordan var
virkeligheden? Den kan du finde, når du får viden om
udlevering af dansk militært udstyr, om
at dansk politi
arresterede 300 kommunister - 220 flere end de 80,
tyskerne havde ønsket.
Mellem 81 og 131 danske sabotører (ganske vist
BOPA-sabotører) blev udleveret af danske myndigheder til
de tyske bødler.
Glemt eller fejet godt ind
under gulvtæpperne er også dansk politis indsats ikke
kun mod kommunistiske modstandsfolk, men også mod de
danske faldskærmsagenter (kaniner).
Tre danske faldskærmsfolk
blev skudt.
To af dansk politi - én
af tysk politi.
Hvor store lidelser?
Hvor mange brave patrioters død er man ansvarlig for?
Kun ganske få af modstandskampens pionerer -
de
spaniensfrivillige
overlevede krigen.
Men en sten blev det da til -
en sten - mere end ingenting - en politisk kovending?
Eller en tur i den typisk danske, politiske karrusel? |
Bind 2 som PDF
Herover format
og lay out,
når bøgerne trykkes i nyt oplag.
Tekst og grafisk opsætning er endnu en gang redigeret
og indsat her.
|