Bind 3:
 Besættelsestidens historie III

Samles et splittet folk? 1943-1944

 Klik på blå tekst  Forsiden         Links:    Befrielsen               Dansk militærhistorie                       BOPAs mindebog

 tilbage til  Bøgerne fra 1 til 8           Tyskland 1914 -1933 - 1939                 

 Besættelsestidens historie:       Bind 1     Bind 2      Bind 4      Bind 5       Bind 6        
  
 Bind 7  Fred og sikkerhed;    Bind 8    Ikke-vold; civil ulydighed   Rejser bag Jerntæppet    Åndssvag? tilladt? Hvordan?
 
 Indtryk Bangladesh    En smededreng går til modstand    Vagabond i Europas ruiner      Isvintre før og nu 

  I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I-II-III              Livet i Danmark med PDF filer

   

Visdomsord  - Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier          Inspiration - tips - værd at vide

Folkeoprør;  jødeforfølgelser

Regeringen smides på porten

I Bind 3 behandler forfatteren besættelsesårene 1943–44.
Som i de foregående bind tager Aage Staffe udgangspunkt i egne erfaringer – her som 18 årigt medlem af sabotageorganisationen KOPA – BOPA – samt i oplysninger fra arkiver – fra samtaler med mennesker, der har oplevet periodens begivenheder.

Blandt de emner, der behandles i dette bind, er folkestrejkerne og forfølgelsen af jøder og kommunister, forholdene i det besatte Norge, hvor tyskerne for langt hårdere frem end i det fredelige Danmark, beskrevet.

De allieredes bombning af B & W i København, modstandsbevægelsens våben, herunder den hjemmelavede BOPA-gun, opstået pga.

Den skæve Våbenfordeling

Krigen skærpedes - nogen gik til modstand - men?

Myter - hvordan var den politiske virkelighed - hvordan var danskerens dagligdag?

Som gammel modstandsmand er skribenten inhabil ved en bedømmelse af sine landsmænd, men alligevel og på trods heraf, forsøger han dog at give et nuanceret billede af, hvorledes en krig, der også blev en kamp om holdninger, splittede en befolkning, således, at man i alle samfundets sociale lag, endog blandt børnene havde holdninger for og imod og endelig den store gruppe, måske den største og for modstandsfolkene den farligste,

de holdningsløse:  DET TAVSE FLERTAL

de, der hverken var for eller imod.

Den folkelige modstand voksede i 1943; 

tyskerne var på "elastiske" tilbagetog på Østfronten.

Sabotagen tog til

Det britiske luftvåben Royal Air - Force bomber værftet B&W i København med store ødelæggelser af civil ejendom og mange dræbte som resultat.
B&W kunne dog efter en let oprydning, og efter at man have fejet skår sammen, fortsætte som før.

Da BOPA senere sprænger kraftcentralen på B & W lammes leverandøren af motorer til tyske ubåde, og de fleste begynder at kunne indse, at sabotage er den eneste effektive løsning.

Sabotagen bliver nu den alt afgørende faktor, som får græsrødderne til at gå i strejke.

Folkestrejkerne fejede ud over det ganske land og satte eftertrykkeligt samarbejdsregeringen på porten.

Hvorfor omtaler politikere i dag ikke denne folkelige kraft, hvor et helt lands befolkning gik til kamp for at værne sit demokrati?

Er forklaringen den simple, at de og deres skrankepaver i vort bureaukrati ikke havde evne, endsige vilje til andet end at kæmpe for at bevare deres magtpositioner, deres fede ben og hytte deres ømme skind?

Er forklaringen den simple, at med en passiv befolkning - kan man manipulere - og holde status quo?

Er politikerleden i dag udtryk for, at vort politiske system fortsatte og stadig fortsætter i samme skure?

Tyskernes terror tog til - de smed fløjlshandskerne - brugte jernæven 

Dødsstraf - henrettelser - clearingmord - Schalburgtager - terrorsprængninger af danske kulturværdier var herrefolkets herreretter. Tivoli var blot én af mange.

Danskerne skulle dresseres med terror - men virkningen blev den modsatte, og det kom klarest til udtryk under jødeforfølgelserne, hvor flertallet af danske bidrog mere eller mindre til, (de fleste ved at lukke øjne, ører og mund), at 6000 medborgere slap i sikkerhed i Sverige.

Bind 3 som PDF

til tops

På billedet til venstre står danske soldater  skamfuldt og griner fjoget med deres smadrede geværkolber. Hvad kunne de ikke have udrettet med officerer, der havde haft viljen?

Billedet til højre viser Peder Skram sænket ved Mastekranen på Orlogsværftet i København. Den 29.ende august 1943 sænkede flåden på trods af politikernes uudtalte ordre nogle af sine skibe.

Danske soldater blev dræbt - forgæves? 
men vort samfunds tro vogtere (hæren) udleverede for 700 millioner (1943 kr.) ubeskadiget krigsmateriel til fjenden.

Hærens og flådens installationer var intakte, og med sit stampersonel, fortsatte man med at producere til den nazistiske krigsmaskine.

Hærens Flyvetropper, Hærens Ammunitionsarsenal,
Hærens Våbenarsenal, flådens installationer med dokke og værksteder var lidt af den danske indsats for Wehrmacht.

Man havde ikke viljen, og man havde trods uddannelse i krigskunstens mysterier ikke evnerne.

Lidt syre, mors husholdningssprit og nogle aviser var stort set i lang tid sabotørers eneste værktøj.  

de holdningsløse  
DET TAVSE FLERTAL 

de, der hverken var for eller imod,
de var de farligste for modstandsfolk 

 

Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå  Tlf. 40 14 47 91   info@forlagetaadalen.dk