Bind 6:
 Besættelsestidens historie VI;  1945 - 1948:
 

Besættelsestidens efterveer - Krigen efter krigen

Drabelige frihedskæmpere med store "kanoner" transporterede fanger på åbne lastbiler, det mindede en del om pøbeloptøjerne fra den franske revolution,
da fangerne på hestetrukne kærrer førtes til skafottet.

Man har glemt, at nazisternes desperate terror havde skabt et had, der havde ændret et fredeligt folk, det ville have hævn.

Man dødsdømte nazister, man henrettede nazister efter lov med tilbagevirkende kraft og efter skrålet i gaderne. 

I Bind 6 omtales tiden efter krigens afslutning. Retsopgøret med domme stridende mod almene juridiske retsprincipper - mod de nugældende menneskeretskonventioner, men indeholdende de bedste argumenter mod dødsstraf.

Modstandskampens betydning politisk - militært - målt af historikere - af de allierede - af tyskerne.

En partisankrigs vilkår og præmisser belyses og giver en forståelse af likvideringerne som nødværge, som forudsætning for overhovedet at gå til modstand i et samfund med måske op til 15.000 stikkere.

Den danske modstandskamps særpræg, nemlig hensynet til medborgere, hvormed den adskilte sig fra terrorvirksomhed. De moralske og etiske krav til sabotører får du belyst med eksempler.

Den Skæve Våbenfordelings forræderi belyses ligeledes med eksempler. 

Når man ser tilbage på befrielsesdagene tegner der sig et billede af et folk i fest, i jubel.

Proppen gik af efter fem års undertrykkelse og ydmygelse, men billedet havde undertoner, som man midt i jubelen har glemt, eller som man helst ikke taler om, for vi er jo pæne mennesker.

Som de fleste lod jeg mig påvirke, jeg lod mig rive med, jeg levede ikke op til mit ansvar.
64.000 blev arresteret, de jublede ikke.

Hvor mange håndlangere - politikere havde overlevet de lange knives nat?
Jeg har endnu ikke glemt vore råb:

"De er ikke dømt.”

Flere gange måtte vi bruge kolberne for at holde landsmænd væk, men jeg forstod hadet.
Dette uforsonlige had var blot en af de mange følger af en hæslig krig, men glemmer man, at man undgik myrderier, trods alt, på grund af modstandsbevægelsen?
Jeg har endnu ikke glemt, hvorledes vi gik imellem for at beskytte, når vore medborgere spyttede, slog og sparkede vore arrestanter.
Krigen var forbi, danskere skulle lige før lukketid indsnuse krudtrøg, de var blevet mere krigsliderlige, nationalistiske og militaristiske end nogensinde før i Danmarkshistorien, det må kunne give dig en fornemmelse af, at også vort retsvæsen var til fals for de, der havde magt.

Herover format
og lay out,
når bøgerne trykkes i nyt oplag.

Tekst og grafisk opsætning er endnu en gang redigeret
og indsat her.

Krig udelukker næstekærlighed
 

Desmond Tutu fra Sydafrika var ikke på banen dengang.

Derfor får du retsopgøret og de vilde skyderier fra "de sidste dages hellige" belyst fra en noget anden vinkel end den officielt vedtagne.

Mindesmærke ved Hellig Kors Kirke i København.

Skænket til danskere af muselmænd - danske Kz-fanger.

Øverst skulle en evigt brændende flamme vække de forbipasserende til eftertanke.