I. Livet i Danmark fra 1860 til 1940
 

120 år er meget lang tid, men det er alligevel ikke ret meget målt med historiens øjne.

For at give dig en fornemmelse af dette tidsforløb fortæller jeg i bogen:

LIVET I DANMARK fra 1860 til 1940 kun om fire generationer, altså 80 år, og om de problemer, man måtte døje med.

Vi går tilbage i tid og ser på, hvorledes de største politiske begivenheder og den tekniske udvikling i udlandet får  betydning i Danmark. 

Enevældens ændrede styreformer fra den enevældige krigerkonge til oplyst enevælde.

De forskellige meningsløse krige - og godsejernes herrevælde med konsekvenser for de stavnsbundne bønder belyses kort.

Karakteristisk for enevælden var magtbegær - ansvarsløshed - uduelighed - undertrykkelse.

Resultatet blev derfor generelt, at lande lå øde med en befolkning i yderste nød og elendighed.

1789 – Den franske revolution. Den stadigt stigende handel og eksport havde med adelens uduelighed og dermed følgende gældsætning givet nogle borgere en rigdom, som skabte en selvfølelse, der resulterede i revolution.

Revolutionen støttedes af Paris borgere og af bønderne, som levede i en elendighed og fattigdom, som vi i dag kun vanskeligt kan forestille os.

Den katolske kirke sneg sig ind og udøvede en skjult magt, ikke kun med sine umådelige rigdomme som baggrund, men med kirkelige handlinger som hjælpemiddel.

Skriftemål gav en viden, som kirken groft udnyttede.

Metoderne kendes fra pengeafpresning.

1733; Den danske lovgivning bandt alle mandlige bønder mellem 14 og 36, senere mellem 4 og 40 år, til at blive under deres fødegods. Baggrunden var en voksende flugt fra landbruget, bl.a. p. gr. af landbrugskrise; godsejerne ville med Stavnsbåndet sikre sig billig arbejdskraft, men de hævdede skamløst, at det var hensynet til fædrelandets sikkerhed – soldaterudskrivningen, der skulle sikres.

Derfor indførte de pastvang.

1788; Stavnsbåndet ophæves:

Fæstesystemet - liberalisme - industrialisme og imperialisme belyses for

at give en forståelse for landbrugets ændringer og udvikling.

1848; 20. marts;

De Nationalliberale (reaktionært, småborgerligt, nationalistisk og

militaristisk parti) krævede, at Ejderprogrammet blev vedtaget og fælles fri forfatning for Danmark og Slesvig og grænsen skulle ligge ved Ejderen.

Kongen erklærede sig som konstitutionel monark. 

1848 - 50;

Treårskrigen var begyndt; oprørerne støttedes af Preussen til juli 1849.

1848; I Frankrig gennemfører middelstanden Februar - Revolutionen, støttet

af en spirende, socialistisk arbejderbevægelse, hvorefter kongen flygtede.

Almindelig valgret indførtes; men sociale krav afvistes, og en

arbejderopstand i juni 1848 blev slået ned med hård hånd.

1849; 5. juni underskrev Frederik d. 7. Danmarks Riges Grundlov og

konstitutionelt monarki var dermed indført. Hermed adskiltes magten til tre myndigheder:

Den lovgivende – den udøvende – den dømmende.

Der indførtes et tokammersystem – Folketing og Landsting.
Valgret fik mænd over 30 år, almindelig værnepligt, sikring af frihed og ejendom kunne ses i loven.

1850; Efter en dansk sejr over oprørerne ved Isted var stillingen som før

krigen.  Danske nationalister spejlede sig dog i Danmarks største militære

indsats nogensinde og pralede med og roste sig af, at ”freden” og ”sejren” var resultatet af vor militære indsats. Man overså imidlertid, at sejren var skabt og baseret på diplomatiske forhandlinger mellem den tids stormagter.

En national, militaristisk begejstring og tro på Danmarks uovervindelighed

var skabt, men blev senere skæbnesvanger med tabet af Sønderjylland i 1864.

Det danske landskab til 1870.erne

Danske konger havde igennem århundreder hensynsløst fældet alt gavntræ til slotsbyggeri - krigsskibe og den ret store handelsflåde.

Genplantning og pleje af skov var der ikke tale om, forvænt som man var med, at det havde naturen hidtil klaret uden hjælp udefra. Bønderne tog fra krat og overdrev alt det ris og kvas, som de skulle bruge til at fyre op med i hjemmene, og for at gøre katastrofen fuldkommen lod de deres får, geder, kreaturer og svin æde bog og olden, samt de nye spirende træer.

Man kunne derfor se milevidt ud over krat, moser og vandhuller, med kun få

små, spredte landsbyer.

Først i 1840.erne dukker husmandsbrug og bøndergårde op i landskabet.

Tyendets (tjenestefolks) retsstilling.

Det nederste lag på landet var tyendet - drenge, karle og piger.

De var underkastet tyendeloven af 1854.

Grundloven fratog dem valgretten.

De blev fæstet for et halvt år ad gangen, og de havde skudsmålsbog.

Var en ung mand under 18 år og en pige under 16 år havde husbonden revselsesret. (Ret til at øve vold).

Hvorledes bondens ædlere dele har haft det ved at ride på en skarp kant med lodder om fødderne er uvist, men konen er bekymret.

Pas-tvang - bønderkarlene blev forhindret i at søge andet arbejde

Landarbejderbolig ved Roskilde.

Bemærk børneflokken.

Romantik? To små drenge var nødvendig for, at de kunne bakse med ploven.

Natlogi og bad var i hestestalden.

Maden var vandgrød, som blev kogt på bygkorn, der også anvendtes som svinefoder.

Kartoffelferie, roeferie stammer fra en  tid, hvor selv små børn måtte slide i marken. At de fik fri fra skole var en ringe trøst, da de kun gik i skole hver anden dag. Børnearbejde blev forbudt ved lov  omkr. 1920.

Koens manglende begejstring over malkemaskinen antyder det niveau, den menneskelige fantasi havde som udgangspunkt.

Tekniske opfindelser fik betydning.

Mælken blev sat i fade, hvorefter fløden skummes for at blive brugt til kærning af smør.

Dansk smør blev i en årrække brugt til at smøre masterne med i den engelske flåde.

Dampmaskinens opfindelse var begyndelsen til den rivende tekniske udvikling, som kom til at præge industri og landbrug.

Samfærdselsmidlerne ændredes radikalt med de første jernbaner.

Det hårde fysiske arbejde  forsøgtes afløst med maskiner, som dette tunge, svært håndterlige monstrum.

Først med kuglelejets opfindelse og en bedre støbeteknik øgedes udbredelsen.

Maleriet viser lastningen af smør, som foregik i dritler af træ.

Da Esbjerg havn og jernbane blev bygget øgedes muligheden for at få varerne frem i nogenlunde frisk tilstand.

Lurmærkets indførelse sikrede kunderne kvalitet.

Centrifugens opfindelse var én af flere afgørende faktorer for Andelsmejeriernes udvikling.

I takt med den tekniske udvikling steg arbejdsløsheden for daglejere og landarbejdere, derfor søgte de lykken i byerne og ved udvandring til USA.

Det paradoksale var, at næsten samtidigt med flugten fra landet, importeredes billig polsk arbejdskraft til de større herregårdes roemarker.

Gadedrengenes diskriminerende råben til de forskræmte piger på vej "hjem" fra kirke, kan vel give et indtryk af de rådende forhold.

Du kan sammenligne den tids foranstaltninger for at sikre de polske arbejdere rimelige kår og kampen for at hindre dem i at trykke danske arbejderes lønninger, med den illegale og ulovlige indførelse af arbejdere fra Østeuropa i vore dage.
 

Vægteren blev afløst af et politikorps, som udmærkede sig ved slaget på Grøntorvet og på Fælleden.

Beredne betjente og husarer blev indsat.
Sabler, (ganske vist den flade side) blev brugt mod de demonstrerende arbejdere.

Den kongelige Livgarde lå i højeste alarmberedskab.

Den udøvende magt - politi, gendarmer og militær slog med hård hånd enhver demonstration ned.

Domstolene sørgede for uhørt hårde og langvarige fængselsdomme til arbejdernes repræsentanter. Der var tale om klassekamp, hvor det etablerede systems mest reaktionære kræfter – godsejere og storkapital hånd i hånd brugte alle midler for at slå en gryende, arbejderbevægelse ned.

Københavnerviddet døbte dette transportmiddel for Hønen.

Senere kom hestetrukne vogne på skinner. Elektrisk drevne sporvogne var forsynet med stinkende akkumulatorer. Derfor kaldtes de syrevogne.

En togrejse var en festlig begivenhed, hvilket de fugtige herrer vidner  om. Brændevinen var så billig, at den blev brugt til at pudse vinduer i.

Store brande hærgede og raserede i slumkvarterer.

De første dampdrevne pumper havde kun ringe effekt, da det mere end kneb med at få vand frem.

Det hjalp, da vandrørene af træ blev udskiftet.

Prostitution var lovlig på betingelse af, at ludderne havde en attest fra autoriteterne på, at de var smittefri.

Billedet viser politilægens venteværelse.

Kæmpeslagsmål mellem unge fra forskellige partier hørte til dagens orden. Inspirationen til denne vold var måske hentet fra vort sydlige naboland.

Valgplakaten fra 1926 viser socialdemokratiets fiskeri efter stemmer uden for arbejderklassen.

Stauning vandt en overvældende valgsejr med sit slogan:

Stauning eller Kaos.

Det skrålede vi børn  ud i byens gader.

Arbejdsløsheden i 1930. erne og dermed nøden var massiv.

Folkekøkkener og uddeling af gratis mad holdt den værste sult ude.

Menu: Til arbejdsløse

Husarer kækt til hest med dragne sabler - revolverbevæbnede betjente.  

En politimester brød aftaler med arbejderne, affyrede sin revolver  men han og husarerne måtte alligevel vige for ålejern.

Centralvarme indførtes først i midten af 1930.erne i arbejderboliger.

Til langt ind i 1950.erne fik børn et bad en gang ugentlig.  Vinterdage placeredes baljen tæt op ad kakkelovnen.

I de fleste lejligheder havde man en potte eller tissespand i køkkenet  med låg på ganske vist; for ikke at miste appetitten.

Lokum i gården betød for natpisserne en tur i py med sutsko med rotter springende om fødderne i nattens kulde og mørke.

Bekendtgørelsen var ulæselig, hvorfor jeg har renskrevet den. Afskrift:

København den 29.August 1943
                         Bekendtgørelse
De sidste Begivenheder har vist at den danske Regering ikke mere er i stand til at opretholde Ro og Orden i Danmark.
De af fjendtlige Agenter fremkaldte Uroligheder retter sig umiddelbart mod den tyske Værnemagt.
Jeg proklamerer derfor i henhold til Artiklerne 42 – 56 i Haager Landkrigsordningen den militære Undtagelsestilstand i Danmark.
Med øjeblikkelig Varsel anordner jeg følgende:
l.  Embedsmænd og Funktionærer ved de offentlige Myndigheder og Institutioner skal loyalt fortsætte med at opfylde deres Embedsforpligtigelser.
De skal efterkomme de Anvisninger, som bliver givet af de indsatte tyske Opsynsmænd.
2. Sammenstimlinger og Ansamlinger af flere end 5 Personer paa Gaden og paa offentlige Steder er forbudt.
3. Lukketiden fastsættes til Mørkets Frembrud.
Fra dette Tidspunkt er ogsaa enhver Trafik paa Gaden forbudt.
4. Enhver afbenyttelse af Post, Telegraf og Telefon er indtil videre forbudt.
5. Enhver Strejke er forbudt. Opfordring til Strejke til Skade for den tyske Værnemagt fremmer Fjenden og straffes i reglen med Døden.
Overtrædelser af forestaaende Bestemmelser vil blive straffet ved de tyske Standretter.
Mod Voldshandlinger, Sammenstimlinger o.s.v. vil der hensynsløst blive gjort brug af Brug af Vaaben.
Enhver Borger I Danmark som efterkommer denne paa folkeretligt Grundlag hvilende Krigslov tilsikres Personens og Ejendommens Urørthed i Henhold til Lovene.

Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark