Livet i Danmark I - II - III

som PDF filer
 

 tilbage til  Bøgerne fra 1 til 8          Tyskland 1914 -1933 - 1939

 Besættelsestidens historie:       Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6        
  
 Bind 7  Fred og sikkerhed;   Bind 8  Ikke-vold; civil ulydighed;   Rejser bag Jerntæppet    Åndssvag? tilladt? Hvordan?
 
 Indtryk Bangladesh      En smededreng går til modstand         Vagabond i Europas ruiner         Isvintre før og nu      

  I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I-II-III             

 

Visdomsord  - Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier          Inspiration - tips - værd at vide

Historieundervisningen i danske skoler har næppe haft så trange kår som i dag.

Faget er stort set forsvundet fra timeplanerne. Forældre, dermed lærere og elever satser på de områder, der på et senere tidspunkt kaster mest mammon af sig.

Igennem årene har man centreret historisk udvikling omkring enkeltpersoner og helt eller delvist forbigået den tekniske og sociale udviklings betydning.

Dermed undgår man, at konfrontere eleven med de holdninger, der på afgørende vis i de forskellige tidsperioder ændrede livsbetingelserne for ganske almindelige mennesker.

Dermed lader man enten eleven sløve videre eller skaber eller dyrker nogle falske „heltebegreber“.

Ingen af de goder, vi nu nyder godt af, er kommet dumpende ned fra den blå himmel eller skænket i et øjebliks letsindig velgørenhed af dem, der har magten og som sidder på flæsket.

Stump for stump er goderne skabt og vristet fra dem, der har mere, end de selv kan bruge.

I disse bøger fokuseres på den jævne mand, hans familie og den undertrykkelse, man var udsat for. Skal man forbedre et skrantende demokrati, er det tvingende nødvendigt at minimere og bekæmpe:

Det tavse flertal – demokratiets største fare?

Ved fremstilling af et historisk forløb kan skribenten vælge mellem flere metoder:

Den individuelle - idealistiske

Der fokuserer på enkeltpersoner og disses indflydelse og betydning. Eksempelvis:

Valdemar Atterdag – Napoleon – Stalin – Hitler osv.

Den marxistiske - materialistiske

Her forsøger man at forklare de bagvedliggende årsagers indflydelse, de sociale – tekniske og markedsøkonomiske sammenhænge med fokus på almindelige borgeres kår.

Eksempelvis:

den sorte død var en følge af trediveårskrigen.

Forskning

at søge i oplukte høje, kræver ressourcer uddannelse og for Anden Verdenskrigs vedkommende adgang til arkiver. Intet af dette har jeg – derfor må du nøjes med dette, som det nu engang kan blive.

Til gengæld skulle mine øjenvidneskildringer kunne give dig indtryk af den almindelige borgers kår – sociale forhold og holdninger i en skæbnesvanger periode i Danmarkshistorien – og meget gerne vække til eftertanke og debat.

Da historien gentager sig – og vore magthaveres evne til – og forsøg på at vildlede, forføre den jævne borger – er skildringerne her primært for den jævne borger med eksempler fra en beskidt krigs hverdag, hvor flertallet af danske famlede holdningsløst rundt.

Lærer du ikke af historien, må du betale for dens gentagelser. Derfor går jeg noget pedantisk tilbage med nogle karakteristiske eksempler og perioder, for at du bedre kan forstå baggrunden for hændelserne under besættelsen.

Den, der kontrollerer fortiden, bestemmer fremtiden

Dette kan tolkes, som at magthavere beskriver fortiden i et for dem positivt lys, for at bevare magt. Redskabet kan være historiske eksperter, med den nødvendige videnskabelige ballast. Udgiverselskabet for Danmarks Nyeste Historie (DNH) er et af mange beviser på, at eksperter er udvalgt og har modtaget goder mod at yde den bestilte vare.

Den, der kontrollerer arkiverne, behersker fremtiden

Yderligere rejses spørgsmålet: Hvem kan levere den hele og fulde sandhed om fortiden? Historikeren eller den, der har været involveret?

Historikeren har ingen følelser i klemme, han er objektiv!

En påstand som jeg betvivler.

Historikere hævder, at når de ikke selv har været involveret, har de følgelig en mere korrekt og rationel tilgang til fortiden. Rationel kan oversættes til fornuftsmæssig tilgang.

Man stempler dermed de involverede (øjenvidnerne) som ufornuftige væsener.

Udtalelsen er usaglig og kan kun ses som en ”fagforeningsmæssig” sikring af brødet, måske, hvis man skal være rar, en form for at prise den ”faglige” ære, hvis en sådan eksisterer.

Hvilket formål har historikeren med sin forskning?

Formålet kan under arbejdet være mere eller mindre uafklaret for den enkelte.

Men det ligger mere eller mindre bevidst som styrende for hans arbejde og er dermed en medvirkende årsag til at begrebet objektivitet i historisk sammenhæng indenfor samtidshistorien er falsk varebetegnelse.

Hvilke formål kan øjenvidner have?

Mit formål med øjenvidneberetninger er og har været:

Ved beskrivelse af hændelsesforløb og deres baggrund at forsøge på at give unge en mulighed for at finde deres eget ståsted – egne holdninger, trække paralleller op til vore dage, således at galskaben og vanviddet ikke fortsætter i det uendelige.

Et pacifistisk formål uden prædiken.

Den, der ikke kender historien, må betale for dens gentagelser

Forudsætninger og krav
til historieskrivning?

Uddannelse? Jeg skal være den første til at beklage min mangelfulde uddannelse, her nogle hovedpunkter.

Arkiver kræver viden, indsigt, erfaring og vejledning. Når dokumenter fremskaffes skal de tydes og her stilles krav til særlige sproglige færdigheder. De mange forkortelser i tyske og allierede dokumenter og et ofte snurrigt kancellisprog sætter bom for de fleste amatører.

I denne proces har det betydning, at forskeren kan drøfte sit arbejde med erfaren studievejleder. Karakteristisk for flere danske samarbejdspolitikeres arkiver er, at "fædrelandskærlige" personager uvist af hvilken grund, men man kan jo gætte, har fjernet belastende dokumenter.

Ved udvælgelsen og sortering af dokumenters egnethed spiller forskerens personlige holdninger ind og influerer på objektiviteten.

Eksempel: Journalister fik adgang til lukkede arkiver, og kunne efter kort tid finde sagsakter, og senere offentliggøre disse i avisartikler og i bogen Krigens Købmænd.

Sagsakterne havde været til disposition for autoriserede historikere, som havde higet og søgt i oplukte høje i omkr. 50 år.

Lader eksperter og forskere sig hyre til at udføre bestillingsarbejde?
Er resultaterne udstukket på forhånd?

Svarer deres gerning da til at lade en notorisk svindler sælge elastik i metermål?

Alene ved sortering af sagsakter er der tale om et skøn, et skøn som er afhængigt af evt. arbejdsgiver, evt. udgivelse, dvs. om man er økonomisk afhængig af forlag eller andre, og endelig om personen besidder en eller anden form for holdning.

Denne påstand dokumenteres ved simpel optælling af litteratur udgivet i de senere år og dele den i henholdsvis positiv og negativ omtale af modstandskampen og samarbejdspolitikken.

Personforskelle - personlige erfaringer

Der er næppe to individer, der oplever og senere kan skildre en begivenhed enslydende.

Den personlige udvikling igennem en beskidt krig ændrede givetvis detaljer i mine oplevelser, den forråelse, man gennemgik, bevirkede, at man senere ikke tog notits af hændelser, som man tidligere ville have oplevet som forfærdelige – grufulde.

Tidsfaktoren - omgivelsernes indflydelse

Fra befrielsen og frem til 1998 interesserede besættelsestidens historie mig ikke en dyt.

Når jeg var sammen med kammerater lyttede jeg og kunne tørt konstatere, at en historie kun bliver bedre, når den gentages.

Ofte har jeg fået at vide, at jeg har gjort dit og dat - deltaget i aktioner, jeg har glemt alt om.

For at sige det pænt ændres kendsgerninger mere eller mindre bevidst af tiden og omgivelserne. Bedste eksempel herpå er Den kolde Krigs efterdønninger, der har efterladt personer med en intolerance, 
der udelader al objektivitet.

Er øjenvidneberetninger dermed værdiløse?

Forskeren har kun de støvede akter fra arkiver. Kun i få tilfælde har forskere forsøgt med mere eller mindre held ved samtale at få øjenvidneberetninger med.

Uden disse, ville holdninger, og sociale kår næppe være beskrevet.

Mine oplevelser og erfaringer som deltager i en mere end beskidt krig gør mig inhabil.
 
Ich war dabei! Leider.

Derfor har jeg krydschecket og tændt alle advarselslamper ved igen og igen at gentage:
mine beretninger har som udgangspunkt - mine erfaringer og holdninger.

Kan man gøre mere?

Vort samfunds ypperstepræster har krævet, at skribenter skal være neutrale.

Dette standpunkt vidner om et reaktionært og negativt syn med tvivl om læserens begavelse.

Med hensyn til de fem forbandede år eksisterer neutral objektivitet næppe.

Modstandskampen var et ungdomsoprør og et opgør med de "gamles" mangel på holdninger.

Hovedformålet i et frit demokratisk samfund må være, at lære de unge at skelne og danne deres egne meninger og holdninger, derfor har jeg skrevet disse bøger.

Bøgerne foreligger som PDF filer, 
disse kan  kan frit benyttes - kopieres til studier eller debat. Forudsætning: Kilden skal angives.
Kommerciel udnyttelse vil blive retsforfulgt

Forlaget BOgPArtisanen er ophørt.

Forlaget Ådalen udgiver bøgerne for fremtiden.

Bøgerne kan du låne på biblioteker  købe i boghandel eller ved forlaget Ådalen.

Al henvendelse vedr. køb af bøger til

  Forlaget Ådalen

info@forlagetaadalen.dk

  til tops