Terror?
Terrorbekæmpelse? Retssikkerhed?
|
|||
|
|
|||
|
Visdomsord - Guldkorn: Inspiration - tips - værd at vide |
Dommene ved Byret - Landsret og Højesteret mod Figthers+Lovers og Preben Pølsemand rejser berettiget tvivl om vor lovgivningsmagt – vort retssystems vilje og evne til sikre borgerens retssikkerhed.
Er loven (anti-terrorpakken af 2002) så upræcis,
at fortolkningsmulighederne er lig med:
Den siddende regerings
holdninger og dens uudtalte ønsker – (vink til domstolene?)
Skeler domstolene til opinionen – de herskende stemninger i og omkring
folket?
Har dommerne viden - indsigt og evne til at skelne mellem terror og en Frihedskamp, som kan accepteres af borgerne?
Hviler den sidst afsagte dom på EUs terrorliste, som er udarbejdet af CIA, og som er dokumenteret værende ude af trit med virkelighed og sandhed?
Hviler Landsrettens og Højesterettens dom på eksperter hentet i udlandet, og hvis habilitet man må tvivle på?
Ved vurdering af ekspertudsagns værdi, bør man vel undersøge, hvem er de afhængige af? Hvem betaler dem?
En eksperts undersøgelse og konklusion af letfordampelige væskers skadelige virkninger på typografer og maleres hjernefunktioner, var:
Letfordampelige væsker har ingen skadevirkninger. De påviste, at hjerneskader skyldtes et umådeholdent forbrug af alkohol. De to faggruppers medlemmer blev dermed karakteriseret som drukmåse. Undersøgelsen var betalt af et af vore største olieselskaber.
På et tidspunkt tilbød vor regering autoriserede
historikere tilknyttet DNH = Danmarks Nyere Historie, at såfremt de
fremstillede samarbejdspolitikernes gerninger under besættelsen i et
positivt lys, ville de få:
Betaling – adgang til arkiver, der var
lukkede for alle andre.
Forudsætning: Forskningsresultaterne skulle være politikerne bekendt
inden offentliggørelse. (Censur i ytringsfrihedens højborg – Danmark)
Denne påstand er dokumenteret af tre hinanden uafhængige kilder og
er ikke dementeret af historikere.
”Anti-terrorpakken er en ændring i forholdet mellem statens magtbeføjelser og den enkeltes borgers retssikkerhed, som er mere vidtgående end summen af alle de ændringer, som er foretaget siden den danske retsstat blev grundlagt med retsreformen i 1919.”
Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen har
udtalt:
”Justitsminister Lene Espersen går i for små sko, når hun bruger
terror-paragrafferne
i straffeloven. Ministeren burde således ikke have rejst
tiltale mod syv borgere, der solgte T-shirts.”
Terrorlisters troværdighed
Fra Politiken d. 1. oktober 2008 side 4 citeres tidligere
udenrigsminister
Mogens Lykketoft:
”Alt,
hvad Anders Fogh Rasmussen har sat sig i spidsen for, er fuldstændig
viljesløs følgagtighed overfor den mest mislykkede amerikanske
præsident, vi har set i mange år. Jeg kan sige med sikkerhed, at den
udenrigsminister, der var før regeringsskiftet i 2001, ville aldrig
nogensinde have accepteret, at Danmark gik ind i en invasion i Irak i
modstrid med det store medlemsflertal i FN og på et grundlag, som vi dog
ikke på det tidspunkt vidste var systematisk forfalsket og løgnagtig,
men som i hvert fald var stærkt omstridt.”
Et udvalg af Danmarks førende juridiske eksperter har nedsat et udvalg for at analysere terrorpakkens virkninger i forhold til borgernes retssikkerhed.
Højesteret udtalte i forbindelse med dommen at terrorlovgivningen på flere punkter var uklar - men dømte alligevel de anklagede.
Konsekvensen af bruddet på vor forfatning blev, at modstandsfolk blev jaget af den udøvende magt (dansk politi); mange modstandsfolk blev dømt på samlebånd og udleveret til nazisternes dødslejre.
Folketingsmedlemmer blev udleveret til fjenden og
overlevede mirakuløst Kz - lejr og tyske tugthuses rædsler.
Alt
i strid med vor forfatning.
6 - 10 % af Danmarks kommunistiske Partis medlemmer satte livet til i modstandskampen.
Cementkongen havde udover omfattende værnemagervirksomhed i Danmark i snævert samarbejde med Danmarks største entreprenører bygget tyske befæstningsværker og u-bådsbaser i Norge og Frankrig, samt haft virksomheder i Baltikum, som ved hjælp af slavearbejdere hentet i Kz-lejre fremstillede tysk krigsmateriel.
Herudover lønnede han Danmarks mest berygtede stikker, Hestetyven, som blev likvideret af BOPA:
En messe værd?
Ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg efter Anden Verdenskrig afvistes de anklagedes påstand om frifindelse, i og med at de havde handlet efter ordre.
Domstolens kendelse var klar:
Den enkelte må handle efter
sin samvittighed –
ingen ordre –
ej heller passivitet fritager for ansvar.
Måske ligger denne kendelse til grund for, at man i den nuværende tyske forfatning har en passus om, at såfremt borgeren handler efter sin samvittighed, vil man ikke kunne idømmes straf efter andre lovparagraffer.
Find major Pfaff på nettet, og du vil kunne konstatere, at et medlem af Bundeswehr frikendes, på trods af lydighedsnægtelse.
Ulla Röder (beskadigelse af atomubåde af Tridenttypen) blev frikendt ved skotsk Højesteret, da man fandt, at hun havde handlet lovligt i i forhold til sin samvittighed og i overensstemmelse med FNs vedtagelse om, at atomvåben var i strid med menneskerettighederne.
At hun havde beskadiget krigsmateriel, som kunne anvendes af ubåde i en atomkrig, var således lovligt i henhold til FN.
Indeholdt Danmarks Grundlov en
tilsvarende paragraf
ville ingen Fighters + Lowers medlemmer kunne
anklages endsige dømmes.
Hvad gør jeg – hvad gør du?
Lille mis på vejen dér, hvis er du? Jeg er sku min egen.
84 år gammel fandt jeg, at vor lovgivende - udøvende og dømmende magt igen var i strid med min samvittighed.
Eksempler: (Beskrevet i Bind 8)
Gandhi besejrede den engelske kolonimagt
Martin Luther King bekæmpede racismen i USA.
Nelson Mandela betingede sig, da han godkendte den sydafrikanske frihedskamps overgang fra ikkevold med Civil – Ulydighed som våben til en voldelig kamp, at denne skulle tage hensyn til sagesløses liv og ejendom.
Terrorens middel er handlinger, der er rettet mod sagesløse.
Terrorens formål er at skabe angst – frygt, dermed opstår grobunden for
yderligere vold, og den er dermed en af flere væsentlige forudsætninger
for krige og folkemord.
Ved terror startes voldsspiralen. Ved voldsanvendelse kan man tilrane sig magt og dermed mulighed for at diskriminere - undertrykke.
Ved voldsanvendelse hindres fredelig sameksistens – næstekærlighed er en by i Rusland.
Former for terror
Statsterror kan benævnes som krig – borgerkrig – fredsbevarende krig. Udøverne er ofte korrupte, diktatoriske marionetfigurer i en lydstat – vasalstat styret af højfinansens bagmænd. Betjening lejede, højtlønnede aktører.
Betegnelse kan være lejesoldater – lejemordere – stikkere.
Karakteristisk er, at de danske krigsførende aktører er lønnede.
De har dermed pådraget sig lighedspræg med landsknægte, privathyrede lejesoldater (vagtkorps) i Irak og den tidligere engelske premiereminister Thatcher søns lejesoldater i det sydlige Afrika.
En forudsætning for at et diktatorisk styre kan bevare sin magt er, at ca. 2 % af befolkningen er beskæftiget i militær – politi – efterretningstjenester med stikkere og angivere.
I Nazi - Tyskland var alle bange for alle. Angivere fandtes overalt, nogle af overbevisning andre for ussel mammon. Børnene blev overvåget i skolerne, forældrene i boligblokkene og på arbejdspladserne.
De nu åbne Stasi - arkiver fra Østtyskland (DDR) vidner om samme systematiske overvågning af borgernes mindste skridt.
Forskelle mellem det nazistiske Tyskland og landene bag Jerntæppet kan ikke ses umiddelbart. Midlerne mod folk, der havde en anden mening end den på bjerget herskende, var mange.
I en overgangsperiode kunne man i Nazi – Tyskland finde lig i byernes kanaler (Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg) eller i grøftekanterne i byernes udkant.
Ligheden med mordet på den danske præst Kaj Munk er iøjnefaldende.
Mennesker forsvandt dengang sporløst i koncentrationslejre.
Målet bør være at styrte det bestående styre og indføre et sandt demokrati.
Her befinder vi os straks på Herrens mark.
Har vi et sandt demokrati?
Findes det noget steds?
Svaret er let, det bliver et – nej! Men vi må huske, at selv det elendigste demokrati har færre mord og lemlæstelser på samvittigheden end et diktatur, og at et demokrati ikke er et statisk fænomen – det kan altid forbedres, eller som vi er vidne til i dag – forringes.
De hidtidige kendte metoder er primitive – øje for øje og tand for tand. Hævn. Forargelsen har været stor over den afslørede tortur i Irak udført af koalitionsstyrker.
De folketingsmedlemmer, der har erklæret krigen, burde kunne drages til ansvar, især når nogle af dem står med slet skjulte krokodilletårer og fordømmer torturen.
De snigløber de soldater, de har sendt ud på en problematisk og mere end vanskelig opgave. Tortursagerne er målt og sammenlignet med de drab og de ødelæggelser, som er påført sagesløse, en sag i småtingsafdelingen, især når man ikke kan påvise én eneste krig i historien, hvor tortur og overgreb under krigshandlinger ikke har fundet sted. Det vidste de danske, politiske høge, men de tør ikke vedkende sig deres ansvar – i stedet præsenteres vi for deres krokodilletårer.
Men! En frihedskamp kan føres med voldelige midler i en væbnet partisankrig – guerillakrig – uden terror – det beviste den danske modstandsbevægelse.
Kamphandlinger var og er stadig dikteret af terræn, og underlegenhed i militær udrustning.
Åben krig i militær forstand er ensbetydende med selvmord.
Et af mange eksempler er opstanden i Warszawa i 1944.
Karakteristisk for en partisankrig er derfor bagholdsangreb og snigmord.
Dette var det officielle Danmarks vurdering af Danmarks Frihedskamp og i dag af de modstandsorganisationer som ligger til grund for Højsterets dom over Fighters + Lowers.
Partisanerne var i Danmark som i den øvrige verden afhængige af befolkningen.
Folkets støtte til frihedskampen – partisankrigen var og er overalt udslagsgivende med hensyn til effekt.
Den danske modstandsbevægelses aktioner skånede civile og bevirkede, at de allierede kun i ringe omfang angreb med fly.
Hvis vestlige demokrater vil/kan/skal støtte modstandskampen i den store verden må der stilles klare moralske og etiske krav.
Dem bør vi i fællesskab definere præcist for at kunne støtte de demokratiske kræfters kamp.
Liv og værdier skånes i størst mulige omfang. Aktioner bør derfor være rettet præcist mod mål, der har direkte betydning for fjenden.
En løsning på længere sigt rummer den nuværende terrorbekæmpelse ikke. Den vil ikke blive ændret, før man har en vis sikkerhed for, at terroren er stoppet.
Det vil være mere end naivt, at lade terrorrister futte frit rundt i den store verden, derfor vil den hidtidige terrorbekæmpelse nok finde sted med de nuværende midler i selvforsvarets navn, og dermed vil volden eskalere. Et godt eksempel på konfliktløsning finder du i skikkelse af Desmond Tuto i Syd Afrika.
Dommene over Fighters +
Lowers strider
mod danske borgeres retsbevidsthed:
1. At danske borgere yder humanitær støtte til modstandsorganisationer i kulturer fremmed for os, kan kun opfattes som et pædagogisk vink med en vognstang om, at man tager afstand fra handlinger, der rammer sagesløse.
2. I dommen defineres terror som handlinger, der rammer civile.
Dermed er man igen på linje med dem, der betegnede modstandsbevægelsens likvideringer som mord.
Enhver, der samarbejder med en fjende vil i en partisankrig modstandskamp være et objekt, man som nødværge kan likvidere. Ved kun at benytte definitionen civile ofre dømte man på falske præmisser.
3. Formålet med Danmarks terrorlovgivning må formodes at have præventive hensigter. Man vil beskytte os mod terror fra de modstandsorganisationer, man har karakteriseret som terrororganisationer.
Foreligger der indicier endsige beviser for, at de modstandsorganisationer Fighters + Lowers er dømt for at støtte humanitært på noget tidspunkt har udgjort en terrortrussel mod Danmark?
4. Intetsteds i dommenes præmisser har man taget stilling til, at modstandskampen ("terroren") pga. af kulturforskelle - og magthavernes mere end snavsede metoder (dødspatruljer - clearingmord) vil og må være ret så forskellig fra, hvad vi har erfaring med her til lands.
For at undgå misforståelser gentages:
Kamphandlinger er dikteret af terræn, og underlegenhed i militær udrustning.
Åben krig i militær forstand er ensbetydende med selvmord.
I flere mellemamerikanske stater har diktaturer – camoufleret som pseudodemokratiske systemer med støtte fra USAs CIA – gennemført massakrer og har flittigt anvendt dødspatruljer til undertrykkelse af mennesker med et liv på sultegrænsen.
Disse paramilitære enheder er og har været direkte infiltreret i produktion og distribution af Narko.
Oprørsbevægelserne eller frihedskæmperne i disse lande er overvejende fattige bønder, der kæmper for det daglige brød.
Problemet er blot, hvor længe vil danske domstole fortsætte traditionen
og dømme som den siddende regering og dens intolerante medløbere
ønsker det?