Terror?
 Terrorbekæmpelse? Retssikkerhed?
 


Klik på blå tekst      Forsiden        Links:    Befrielsen              BOPAs mindebog

 tilbage til  Bøgerne fra 1 til 8          Tyskland 1914 -1933 - 1939

 Besættelsestidens historie:  Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6        En smededreng går til modstand  

 
Bind 7  Fred og sikkerhed;                 Bind 8  Ikke-vold; civil ulydighed;          I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I - II - III             Livet i Danmark med PDF filer  
  
  Åndssvag? tilladt? Hvordan?                     Rejser bag Jerntæppet             Vagabond i Europas ruiner           Isvintre før og nu              Indtryk Bangladesh             Indtryk Burma                    Indtryk Cambodja  
 


 Visdomsord  -
Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier          Inspiration - tips - værd at vide            en messe værd

 

 

Forlaget BOgPArtisanen er ophørt.

Forlaget Ådalen udgiver bøgerne for fremtiden.

Bøgerne kan du låne på biblioteker  købe i boghandel eller ved forlaget Ådalen.

Al henvendelse vedr. køb af bøger til

  Forlaget Ådalen

Tlf. 40 14 47 91  info@forlagetaadalen.dk

Bøgerne foreligger som PDF filer, 
disse kan  kan frit benyttes - kopieres til studier eller debat. Forudsætning: Kilden skal angives.
Kommerciel udnyttelse ikke tilladt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Terror – Frihedskamp - Grænseværdier

Dommene ved Byret - Landsret og Højesteret mod Figthers+Lovers og Preben Pølsemand rejser berettiget tvivl om vor lovgivningsmagt – vort retssystems vilje og evne til sikre borgerens retssikkerhed.

Nogle omdrejningspunkter:

Er loven (anti-terrorpakken af 2002) så upræcis, at fortolkningsmulighederne er lig med:
Den siddende regerings holdninger og dens uudtalte ønsker – (vink til domstolene?)
Skeler domstolene til opinionen – de herskende stemninger i og omkring folket?

Har dommerne viden - indsigt og evne til at skelne mellem terror og en Frihedskamp, som kan accepteres af borgerne?

Hviler den sidst afsagte dom på EUs terrorliste, som er udarbejdet af CIA, og som er dokumenteret værende ude af trit med virkelighed og sandhed?

Hviler Landsrettens og Højesterettens dom på eksperter hentet i udlandet, og hvis habilitet man må tvivle på?

Ved vurdering af ekspertudsagns værdi, bør man vel undersøge, hvem er de afhængige af? Hvem betaler dem?

Begrundelse - eksempler:

En eksperts undersøgelse og konklusion af letfordampelige væskers skadelige virkninger på typografer og maleres hjernefunktioner, var:

Letfordampelige væsker har ingen skadevirkninger. De påviste, at hjerneskader skyldtes et umådeholdent forbrug af alkohol. De to faggruppers medlemmer blev dermed karakteriseret som drukmåse. Undersøgelsen var betalt af et af vore største olieselskaber.

På et tidspunkt tilbød vor regering autoriserede historikere tilknyttet DNH = Danmarks Nyere Historie, at såfremt de fremstillede samarbejdspolitikernes gerninger under besættelsen i et positivt lys, ville de få:
Betaling – adgang til arkiver, der var lukkede for alle andre.

Forudsætning: Forskningsresultaterne skulle være politikerne bekendt
inden offentliggørelse. (Censur i ytringsfrihedens højborg – Danmark)
Denne påstand er dokumenteret af tre hinanden uafhængige kilder og er ikke dementeret af historikere.

Anti-terrorpakken af 2002
Tidligere medlem af folketinget Preben Wilhjelm har udtalt:

”Anti-terrorpakken er en ændring i forholdet mellem statens magtbeføjelser og den enkeltes borgers retssikkerhed, som er mere vidtgående end summen af alle de ændringer, som er foretaget siden den danske retsstat blev grundlagt med retsreformen i 1919.”

Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen har udtalt:

Justitsminister Lene Espersen går i for små sko, når hun bruger terror-paragrafferne i straffeloven. Ministeren burde således ikke have rejst tiltale mod syv borgere, der solgte T-shirts.”

Terrorlisters troværdighed
Fra Politiken d. 1. oktober 2008 side 4 citeres tidligere udenrigsminister
Mogens Lykketoft:
Alt, hvad Anders Fogh Rasmussen har sat sig i spidsen for, er fuldstændig viljesløs følgagtighed overfor den mest mislykkede amerikanske præsident, vi har set i mange år. Jeg kan sige med sikkerhed, at den udenrigsminister, der var før regeringsskiftet i 2001, ville aldrig nogensinde have accepteret, at Danmark gik ind i en invasion i Irak i modstrid med det store medlemsflertal i FN og på et grundlag, som vi dog ikke på det tidspunkt vidste var systematisk forfalsket og løgnagtig, men som i hvert fald var stærkt omstridt.”

Et udvalg af Danmarks førende juridiske eksperter har nedsat et udvalg for at analysere terrorpakkens virkninger i forhold til borgernes retssikkerhed.

Højesteret udtalte i forbindelse med dommen at terrorlovgivningen på flere punkter var uklar - men dømte alligevel de anklagede.

Gentager historien sig?

Gud kan ikke ændre fortiden, men det kan og gør vore historikere og deres forlængelser – proselytterne.

Vore domstoles vindskibelighed
Enkelte eksempler:
Under besættelsen vedtog samarbejdsregeringen kommunistloven, men for at have både livrem og seler på - bestilte man og fik højesterets præsidents udsagn om, at loven ikke ville være i strid med Danmarks forfatning. (Grundlov).

Historien viste dog: At her var igen tale om et eklatant grundlovsbrud.

Konsekvensen  af bruddet på vor forfatning blev, at modstandsfolk blev jaget af den udøvende magt (dansk politi); mange modstandsfolk blev  dømt på samlebånd og udleveret til nazisternes dødslejre.

Folketingsmedlemmer blev udleveret til fjenden og overlevede mirakuløst  Kz - lejr og tyske tugthuses rædsler.

Alt
i strid med vor forfatning.

6 - 10  % af Danmarks kommunistiske Partis medlemmer satte livet til i modstandskampen.

Minister, cementkonge, værnemager og landsforræder Gunnar Larsen blev i det kaotiske retsopgør efter kapitulationen dømt ved byretten, men frikendt ved Landsret og Højesteret.

Cementkongen havde udover omfattende værnemagervirksomhed i Danmark i snævert samarbejde med Danmarks største entreprenører bygget tyske befæstningsværker og u-bådsbaser i Norge og Frankrig, samt haft virksomheder i Baltikum, som ved hjælp af slavearbejdere hentet i Kz-lejre fremstillede tysk krigsmateriel.

Herudover lønnede han Danmarks mest berygtede stikker, Hestetyven, som blev likvideret af BOPA:

I retsopgøret dømte man med tilbagevirkende kraft.
Formål? Derved gik samarbejdspolitikere (læs lovgiverne) fri.
Nazister og landsforrædere i småtingsafdelingen blev idømt hårde fængselsstraffe.

Værnemagere, der havde skovlet formuer ind på skatteyderes bekostning, blev idømt forholdsvis milde straffe. Dødsstraf blev indført.
Når protester og skrål i sidegaderne blev for voldsomt, blev syndere hevet ud af skabene og henrettet.

Da politikerne igen havde kontrol med de folkelige kræfter, (olie på bølgerne – sand på bålet – gulvtæppemetodik) slap man tyske krigsforbrydere og danske landsforrædere ud ad køkkendøren.

Konsekvensen af politikeres vindskibelighed blev, at nogen henrettedes medens andre, der stort set havde begået lignende forbrydelser – blev sluppet ud efter få års fængsel.

Samarbejdspolitikernes åbenbare bekæmpelse af modstandskampen indtil nazisternes nederlag ved Stalingrad skiftede efter den 29. aug. 1943 til en bekæmpelse af frihedskampen, men nu for nedrullede gardiner.

Dette kan dokumenteres ved Den skæve Våbenfordeling - mordet på løjtnant Knud Skou og forsøget på at udslette aktive modstandsfolk, hvis det kom til kamphandlinger ved Brigadens landssætning i 1945 i Helsingør.

Det er just ikke det, du har fået ind med din skolelærdom, vil du indvende.

Oversættes denne lærdom til vore dage, må vi konkludere:

Magthavere vil betegne alle, som forsøger at fratage dem deres magt som terrorister.
Det gjaldt modstandsfolkene og er i vore dage en kærkommen definition for intolerante politikere.

Magthavernes definitioner er således vindskibelige – og lidet troværdige.

En messe værd?

Ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg efter Anden Verdenskrig afvistes de anklagedes påstand om frifindelse, i og med at de havde handlet efter ordre.

Domstolens kendelse var klar:

Den enkelte må handle efter sin samvittighed –
ingen ordre – ej heller passivitet fritager for ansvar.

Måske ligger denne kendelse til grund for, at man i den nuværende tyske forfatning har en passus om, at såfremt borgeren handler efter sin samvittighed, vil man ikke kunne idømmes straf efter andre lovparagraffer.

Find major Pfaff på nettet, og du vil kunne konstatere, at et medlem af Bundeswehr frikendes, på trods af lydighedsnægtelse.

Ulla Röder (beskadigelse af atomubåde af Tridenttypen) blev frikendt ved skotsk Højesteret, da man fandt, at hun havde handlet lovligt i i forhold til sin samvittighed og i overensstemmelse med FNs vedtagelse om, at atomvåben var i strid med menneskerettighederne.

At hun havde beskadiget krigsmateriel, som kunne anvendes af ubåde i en atomkrig, var således lovligt i henhold til FN.

Indeholdt Danmarks Grundlov en tilsvarende paragraf
ville ingen Fighters + Lowers medlemmer kunne anklages endsige dømmes.

Hvad gør jeg – hvad gør du?

Flertallet siver vel med strømmen – jeg har det jo godt – det er ikke mit problem – man kan jo ikke frelse hele denne verden for alle ulykker. Man er sin egen lykkes smed og stønner vel som grisebassen i svinestien:

Lille mis på vejen dér, hvis er du? Jeg er sku min egen.

Når jeg ser tilbage på et langt liv, har det ofte været mere end besværligt, men ved, at jeg havde holdninger – ved, at jeg tog ansvar – sidder jeg nu og tænker tilbage – du har haft et rigt liv – ikke på mammon, men på indhold – jeg kan gå til spejlet og se mig selv i øjnene – hvor mange på min alder kan det?

16 år gammel fandt jeg, at vor lovgivende - udøvende og dømmende magt var i strid med min samvittighed.

Derfor fulgte jeg min samvittighed og trodsede vore magthavere ved som medlem af sabotageorganisationen KOPA senere  BOPA (Borgerlige Partisaner) at tage del i modstandskampen.

84 år gammel fandt jeg, at vor lovgivende - udøvende og dømmende magt igen var i strid med min samvittighed.

Derfor har jeg via Horserød - Stutthofforeningen  ydet økonomisk støtte til såkaldte terrororganisationer - dog under visse forudsætninger. (Dem vender jeg tilbage til)

Gang på gang måtte vi under krigen tage beslutninger, som betød ødelæggelser og som kunne koste liv. Derfor var ikke kun jeg, men også mange af mine kammerater i samvittighedskrise. Dem overvandt vi, på egen hånd – rådgivningskontorer fandtes ikke – her får du vor metode i selvransagelsens stund.

En analyse er nødvendig. Det hjælper ikke at råbe ud i skoven.

Står man overfor et samvittighedsproblem er forenklingens kunst bedste vej frem.

Lyt ikke til de voksnes pølsesnak – skær ind til benet – begræns problemstillingerne.

Konklusion:

Da vi var afskåret fra at bekæmpe nazisternes voldsregime med demokratiske midler, kunne vi tillade os at bruge vold = væbnet kamp. Denne forudsætter dog, at man begrænser skaderne på ejendom og tab af liv og førlighed.

Denne noget hjemmestrikkede filosofi blev igennem besættelsesårene modstandsbevægelsens og resulterede i landsmænds accept af modstandskampen.

NB//: For at undgå misforståelser og for at man ikke skal få indtryk af, at jeg pudser en helteglorie kun:
En sådan har jeg aldrig haft. Jeg var en ganske almindelig arbejderdreng – politisk bevidst – ganske vist – vandbærer for at sige det pænt.
Hvem som helst kunne, når som helst have gjort det samme – hvis de havde fået chancen og havde haft viljen.

Terror fordømmes af de fleste

Frihedskamp – modstandskamp mod et undertrykkende magtapparat accepteres som regel af dem, som går ind for frihed og demokrati, men ikke af magtens udøvere.

Betingelser for frihedskamp?

Sagesløse må ikke indgå hverken som mål eller middel.

Skader - drab på sagesløse må begrænses.

Konsekvensen bliver da, at en kamp, hvor civile mål og civile ofre er en del af strategien fordømmes og må defineres som værende terror, og bør ikke ukritisk nyde støtte.

En frihedskamp mod et undertrykkende regime kan føres:

Med ikke-voldelige midler = Civil – Ulydighed = uden brag

Eksempler: (Beskrevet i Bind 8)

Gandhi besejrede den engelske kolonimagt 

Martin Luther King bekæmpede racismen i USA.

Nelson Mandela betingede sig, da han godkendte den sydafrikanske frihedskamps overgang fra ikkevold med Civil – Ulydighed som våben til en voldelig kamp, at denne skulle tage hensyn til sagesløses liv og ejendom.

Terrorens (fasiscmens) midler - formål

Terrorens middel er handlinger, der er rettet mod sagesløse.
Terrorens formål er at skabe angst – frygt, dermed opstår grobunden for yderligere vold, og den er dermed en af flere væsentlige forudsætninger for krige og folkemord.

Ved terror startes voldsspiralen. Ved voldsanvendelse kan man tilrane sig magt og dermed mulighed for at diskriminere - undertrykke.

Ved voldsanvendelse hindres fredelig sameksistens – næstekærlighed er en by i Rusland.

Gandhi udtalte: ”Hvad, der vindes med vold, tabes ved vold.”

Former for terror

Statsterror kan benævnes som krig – borgerkrig – fredsbevarende krig. Udøverne er ofte korrupte, diktatoriske marionetfigurer i en lydstat – vasalstat styret af højfinansens bagmænd. Betjening lejede, højtlønnede aktører.

Betegnelse kan være lejesoldater – lejemordere – stikkere.

Karakteristisk er, at de danske krigsførende aktører er lønnede.

De har dermed pådraget sig lighedspræg med landsknægte, privathyrede lejesoldater (vagtkorps) i Irak og den tidligere engelske premiereminister Thatcher søns lejesoldater i det sydlige Afrika.

En forudsætning for at et diktatorisk styre kan bevare sin magt er, at ca. 2 % af befolkningen er beskæftiget i militær – politi – efterretningstjenester med stikkere og angivere.

I Nazi - Tyskland var alle bange for alle. Angivere fandtes overalt, nogle af overbevisning andre for ussel mammon. Børnene blev overvåget i skolerne, forældrene i boligblokkene og på arbejdspladserne.

De nu åbne Stasi - arkiver fra Østtyskland (DDR) vidner om samme systematiske overvågning af borgernes mindste skridt.

Forskelle mellem det nazistiske Tyskland og landene bag Jerntæppet kan ikke ses umiddelbart. Midlerne mod folk, der havde en anden mening end den på bjerget herskende, var mange.

I en overgangsperiode kunne man i Nazi – Tyskland finde lig i byernes kanaler (Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg) eller i grøftekanterne i byernes udkant.

Ligheden med mordet på den danske præst Kaj Munk er iøjnefaldende.

Mennesker forsvandt dengang sporløst i koncentrationslejre.

Min og din opfattelse af frihedskamp?

Mål – midler – moral - etik

Målet bør være at styrte det bestående styre og indføre et sandt demokrati.

Her befinder vi os straks på Herrens mark.

Har vi et sandt demokrati?

Findes det noget steds?

Svaret er let, det bliver et – nej! Men vi må huske, at selv det elendigste demokrati har færre mord og lemlæstelser på samvittigheden end et diktatur, og at et demokrati ikke er et statisk fænomen – det kan altid forbedres, eller som vi er vidne til i dag – forringes.

Kan terror bekæmpes? – tortur – straf

De hidtidige kendte metoder er primitive – øje for øje og tand for tand. Hævn. Forargelsen har været stor over den afslørede tortur i Irak udført af koalitionsstyrker.

De folketingsmedlemmer, der har erklæret krigen, burde kunne drages til ansvar, især når nogle af dem står med slet skjulte krokodilletårer og fordømmer torturen.

De snigløber de soldater, de har sendt ud på en problematisk og mere end vanskelig opgave. Tortursagerne er målt og sammenlignet med de drab og de ødelæggelser, som er påført sagesløse, en sag i småtingsafdelingen, især når man ikke kan påvise én eneste krig i historien, hvor tortur og overgreb under krigshandlinger ikke har fundet sted. Det vidste de danske, politiske høge, men de tør ikke vedkende sig deres ansvar – i stedet præsenteres vi for deres krokodilletårer.

En partisankrigs præmisser 
                                            En partisankrig er nådesløs

Men! En frihedskamp kan føres med voldelige midler i en væbnet partisankrig – guerillakrig – uden terror – det beviste den danske modstandsbevægelse.

Kamphandlinger var og er stadig dikteret af terræn, og underlegenhed i militær udrustning.

Åben krig i militær forstand er ensbetydende med selvmord.

Et af mange eksempler er opstanden i Warszawa i 1944.

Karakteristisk for en partisankrig er derfor bagholdsangreb og snigmord.

Dette var det officielle Danmarks vurdering af Danmarks Frihedskamp og i dag af de modstandsorganisationer som ligger til grund for Højsterets dom over Fighters + Lowers.

Partisanerne var i Danmark som i den øvrige verden afhængige af befolkningen.

Folkets støtte til frihedskampen – partisankrigen var og er overalt udslagsgivende med hensyn til effekt.

Den danske modstandsbevægelses aktioner skånede civile og bevirkede, at de allierede kun i ringe omfang angreb med fly.

Civiles liv blev sparet.

Hvis vestlige demokrater vil/kan/skal støtte modstandskampen i den store verden må der stilles klare moralske og etiske krav.

Dem bør vi i fællesskab definere præcist for at kunne støtte de demokratiske kræfters kamp.

Disse krav kan være:

Liv og værdier skånes i størst mulige omfang. Aktioner bør derfor være rettet præcist mod mål, der har direkte betydning for fjenden.

Konfliktløsning

En løsning på længere sigt rummer den nuværende terrorbekæmpelse ikke. Den vil ikke blive ændret, før man har en vis sikkerhed for, at terroren er stoppet.

Det vil være mere end naivt, at lade terrorrister futte frit rundt i den store verden, derfor vil den hidtidige terrorbekæmpelse nok finde sted med de nuværende midler i selvforsvarets navn, og dermed vil volden eskalere. Et godt eksempel på konfliktløsning finder du i skikkelse af Desmond Tuto i Syd Afrika.

Dommene over Fighters + Lowers strider
mod danske borgeres retsbevidsthed:

1. At danske borgere yder humanitær støtte til modstandsorganisationer i kulturer fremmed for os, kan kun opfattes som et pædagogisk vink med en vognstang om, at man tager afstand fra handlinger, der rammer sagesløse.

2. I dommen defineres terror som handlinger, der rammer civile.

Dermed er man igen på linje med dem, der betegnede modstandsbevægelsens likvideringer som mord.

Enhver, der samarbejder med en fjende vil i en partisankrig  modstandskamp være et objekt, man som nødværge kan likvidere. Ved kun at benytte definitionen civile ofre dømte man på falske præmisser.

3. Formålet med Danmarks terrorlovgivning må formodes at have præventive hensigter. Man vil beskytte os mod terror fra de modstandsorganisationer, man har karakteriseret som terrororganisationer.

Foreligger der indicier endsige beviser for, at de modstandsorganisationer Fighters + Lowers er dømt for at støtte humanitært på noget tidspunkt har udgjort en terrortrussel mod Danmark?

4. Intetsteds i dommenes præmisser har man taget stilling til, at modstandskampen ("terroren") pga. af kulturforskelle - og magthavernes mere end snavsede metoder (dødspatruljer - clearingmord) vil og må være ret så forskellig fra, hvad vi har erfaring med her til lands. 

For at undgå misforståelser gentages:

Kamphandlinger er dikteret af terræn, og underlegenhed i militær udrustning.

Åben krig i militær forstand er ensbetydende med selvmord.

I flere mellemamerikanske stater har diktaturer – camoufleret som pseudodemokratiske systemer med støtte fra USAs CIA – gennemført massakrer og har flittigt anvendt dødspatruljer til undertrykkelse af mennesker med et liv på sultegrænsen.

Disse paramilitære enheder er og har været direkte infiltreret i produktion og distribution af Narko.

Oprørsbevægelserne eller frihedskæmperne i disse lande er overvejende fattige bønder, der kæmper for det daglige brød.

Problemet er blot, hvor længe vil danske domstole fortsætte traditionen
og dømme som den siddende regering og dens intolerante medløbere ønsker det?

 

 Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå
Tlf. 40 14 47 91   info@forlagetaadalen.dk

 

til tops