Isvintre - før og nu |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Visdomsord - Guldkorn: Terror - Frihedskamp - Grænseværdier Inspiration - tips - værd at vide |
![]() |
|
|
![]() |
|
|
I bogen Isvintre før og nu skildres de klimatiske ændringer fra forrige århundrede til vore dage. Uden at komme nærmere ind på de faktorer, der har forårsaget ændringerne, søger jeg primært at skildre menigmands livsvilkår på indefrosne øer – skibe – på landet og i byer efterhånden som den tekniske og sociale udvikling har fundet sted.
Teknisk har vi indenfor de sidste årtier gennemgået en revolution, og
har endnu næppe set toppen af isbjerget. Nogle tekniske fremskridt er
sket på baggrund af den militære oprustning, men er efterhånden – pø om
pø – kommet civilbefolkningen til gode, eksempelvis i form af
satellitnavigation – radiokommunikation og fly, med helikopteren
fremhævet som eksempel.
For
redningstjenesten er den blevet et unikt redskab, der har reddet liv i
et hidtil ukendt omfang.
Hist og pist beskrives situationer og oplevelser fra dagligdagen – måske
kan de virke noget overflødige – måske lidt banale – men formålet er at
beskrive en social udvikling på godt og ondt.
Ofte har jeg været i tvivl om deres værdi for læsere i almindelighed,
men da de nærmest er en mangelvare i den forhåndenværende litteratur,
har jeg valgt at tage dem med, fordi de forhold, der spillede en
afgørende rolle for min generation, ellers ville gå i glemmebogen.
Isvintre før og nu som PDF
filer
![]() |
|
Et ægtepar gik fra Jylland til Læsø. |
![]() |
|
|
Undsætning fra luften
før 1945
Vandflyvernes pontoner var af træ. Flyene kunne
derfor ikke lande mellem isflager. Senere nødlandede et en motorers fly fra Zone
Redningskorpset (ZR) på isen i Store Bælt pga. motorstop.
Hjulene gik gennem isen - flyet sad urokkeligt fast og gik tabt.
Piloten blev reddet. Sikkerheden blev væsentligt øget, da man fik
to motorers fly.
Navigationen foregik visuelt - ved hjælp af kompas og en tvivlsom
højdemåler. Man var derfor afhængig af vejret. Vejrmeldinger dengang
kan ikke sammenlignes med vore dages.
![]() |
|
|
![]() |
|
|
Eksempler:
Ved en landing på Anholt lagde skyer sig i en højde af 60 meter. Højeste
punkt på øen er 45 meter - med en margen på kun 15 meter lykkedes
landingen.
Med hjælp fra øboerne lykkedes en landing i mørke. Man havde lagt lagener ud og markerede start og stop for landingen med petroleumslygter.
Nær den jyske kyst gik piloten ind i tæt tåge og valgte at nødlande på isen. Natten tilbragte han i postsække og ved at motionere i 20 graders kulde. Sulten stillede han ved kager, han fandt i posten. Da det blev lyst og klart vejr startede han ufortrødent og landede på aftalt sted.
![]() |
|
|
![]() |
|
|
Genopbygningsfasen: Aldrig mere en 9. april.
Det var nærliggende at overtage det tyske Luftwaffes efterladenskaber,
men det blev forhindret af englænderne, som beordrede Luftwaffes
materiel ødelagt.
Man var derfor henvist til at købe, hvad man i daglig tale ville
karakterisere som skrot fra de mere end rigelige engelske
overskudslagre til priser, som de dikterede, – for Danmark måske
et overflødighedshorn. Denne noget hårdhændede behandling af danske
interesser kan have sin baggrund i Danmarks lidet glorværdige indsats
under Anden Verdenskrig.
Da vi bliver medlem af NATO ændres billedet på flere områder. Materiel
indkøbes nu med hjælp af økonomisk støtte fra USA.
Uddannelsesfaciliteter – viden og erfaringer blev stillet til rådighed
af de allierede.
![]() |
Danmark fik sine første Sikorsky helikoptere i 1957. Søværnets Operative Kommando oprettes i 1961. Karakteristisk for alt personel omkring luftredningstjenesten fra den spæde start til i dag er dygtighed - mod - dristighed og offervilje for at undsætte medmennesker i nød |
![]() |
|
|
![]() |
|
|
Hvis ikke både af træ var forhudet, dvs. havde en metalplade i stævnen, risikerede man ved nyis, at denne som en rundsav skar sig gennem træet.
Overisning betød, at selv større skibe kunne kæntre. Mandskabet måtte ud på et dæk, glat som en skøjtebane for at hugge isen ned med økse.
I vore strømfyldte farvande kunne isen skrue sig op i indtil 10 meter højde. Faren for at blive skruet ned var derfor overhængende. Naturkræfterne kan illustreres ved, at drivis havnede inde i villahaver ved Strandvejen i København.
De første færger ved Lille Bælt var hjuldampere, som måtte give op selv ved mindre isdannelser. Det hjalp, da DSB byggede skruedrevne færger og supplerede med isbryderfærger. De seneste færger havde så megen maskinkraft, at de kunne forcere selv ret svær is.
|
Passagerer - varer blev flere steder fragtet af lokale vognmænd med heste eller bil. Store Bælts færger kunne en overgang ikke lægge til i Nyborg. Ruten blev lagt om til Århus. Man satte jernbanevogne i land ved hjælp af kraner, da man ikke havde et færgeleje. |


Overiset båd og mole i Hundested Havn
![]() |
![]() |
|
|
![]() |
|
|
Da man kunne være afskåret fra omverdenen i flere dage gjaldt det om i god tid at have forsyninger på lager i form af mad og brændsel.
Man kogte ofte suppe til en hel uges forbrug.
Oksekødssuppe – hønsekødssuppe – gule ærter – sulevælling og grønkålssuppe var de almindeligste spiser. Disse supper var så fedtholdige, at de selv i den værste kulde dækkede de hårdt arbejdendes kaloriebehov. Spiste vi i dag den samme mad, ville antallet af overvægtige danskere stige voldsomt.
På de fleste landbrug havde man sulekar - og da saltet spæk var
billigere end kartofler stod saltet, stegt spæk med persillesovs ofte på
menuen.
Grønsager – kartofler hentede man i en kule – her havde man også foder
til køerne. En kule
bestod af en halv meter dyb rende, hvori man lagde roer – ensilage og
grønsager. Den blev omhyggeligt dækket til med halmballer.
Det lyder primitivt, men fungerede rigtig godt i de fleste tilfælde.
Kartofler, som fik frost var uspiselige da stivelsen, blev omdannet til
en slags sukker. De blev svampede og smagte ækelt.
![]() |
|
|
![]() |
|
|
![]() |
Glidebanen er vel et ukendt begreb for børn i dag. |
Vintre i byer til 1940

I byerne forsøgte man at holde den offentlige trafik
i gang. Det gjaldt for busser – tog og sporvogne. Folk skulle gerne til
og fra arbejde, og børnene undte man ikke en fridag.
I Odense fandt man på, at sætte en sneplov foran
en sporvogn, det hjalp, men i København var det helt galt. For tog og
sporvogne gjaldt, at sporskifter ikke fungerede og derfor måtte betjenes
med
håndkraft. Vognstyreren i sporvognen måtte ud og skifte sporet ved hjælp
af en lang jernstang, hvis ikke en frysende vagt havde holdt
skiftesporet rent med en kost. Dørene i S – togene kunne tit ikke lukke,
da is og sne satte sig fast i mekanismerne.
![]() |
|
|
De hjælpemidler vi bruger i dag, var endnu
ikke opfundet.
At rydde sne og is pr. håndkraft var billigste løsning.
Kommunerne udstedte snetegn, som gav mulighed for at tjene en ”rimelig” dagløn. Dette var en stor hjælp i arbejdsløshedsperioder, hvor en dags snerydning gav smør på brødet i de mange hjem, hvor man ellers var henvist til en arbejdsløshedsunderstøttelse, der var for stor til, at man døde af sult, men for lille til, at man kunne leve et rimeligt liv.
![]() |
|
|
![]() |
|
|
Surrogater – erstatningsvarer
Kaffe fandtes ikke længere i de små hjem, her brugte man en
kaffeerstatning, der var fremstillet af ristede cikorierødder
(mælkebøtter).
I kriseårene før krigen supplerede de fleste arbejderhjem den rigtige
kaffe med Richs eller Danmarks kaffeerstatning for at spare.
Disse to produkter havde i pakkerne billeder og mærker, som vi børn
ivrigt samlede på.
Te var i hovedsagen tørrede æbleblade, som i en snæver vending kunne
bruges i stedet for tobak i piben. Piber af kirsebærtræ kom snart frem,
men de holdt sjældent ret længe, fordi træet hurtigt blev brændt
igennem.
Dansk tobak blev dyrket af landmænd, gartnere og haveejere. Alle havde
netop fundet frem til den sublime sort og den bedste dyrkningsmetode og
insisterede hårdnakket på, at man skulle prøve. Resultatet var altid det
samme, en hæslig stank.
Tøj fremstilledes også af brændenælder og gamle klude Systuer med
speciale i at vende vrangen ud af tøjet, det kunne være en habit eller
en overfrakke, dukkede op og bidrog også til at nedbringe
arbejdsløsheden.
Celluld blev fremstillet af cellulosestoffer, altså planter. Der blev
vævet tøj – klæde af brændenælder, og jeg blev den ulykkelige ejer af
et nyt sæt tøj. Min habit udmærkede sig ved, at alle anstrengelser for
at have blot synlige pressefolder var forgæves. Nat efter nat lagde man
bukserne under lagenet for blot efter minutters brug at kunne
konstatere, at de igen hang om benene som en gammel sæk. I regnvejr
blev det helt galt, når dette «maksimaltøj» blev vådt, voksede det
uhæmmet, så man trådte i buksebenene, og hænderne forsvandt i ærmerne.
Jakkereverser krøllede som et par lammeører.
Indsamlede klude blev kradset op, og resultatet med rette kaldt
kradsuld, som kunne bruges til fremstilling af tøj (habitter) og vat. En
løsning trods alt. Vat var en mangelvare, hvilket fik særlig betydning
for småbørn og syge.

Brunkul og tørv var til at få, men tørvene var som regel ret våde; så når vi fyrede med dem eller med brunkul, stank det ikke bare i stuen, men også langt ned ad trappen. En brunlig væske – løbesod trak striber ned langs skorstenen. Efter krigen måtte mure rives ned og opføres igen, men med nye ubesmittede sten. Erstatningskaffe fik øgenavnet løbesod.

Gas-generator
I en generator med form som en kakkelovn brændte man kul eller brænde under en sagte ild, således at røgen eller gassen, om man vil, blev udnyttet som drivmiddel.
Røgen udskilte tjærestoffer. Mange chauffører fik store bylder på armene; mange pådrog sig kræft.
![]() |
|
|

Sne - is giver glat føre - kombineret med salt - våde - kolde fødder. Salt udvikler minus 20 grader ikke hundes livret.
![]() |
|
Fejemaskiner bunkede sneen sammen Sneen blev som tidligere kørt til havnekajen og læsset af, men nu på lastbiler med kran. |
![]() |
|
|
![]() |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
![]() |
|
|
![]() |
|
|