Isvintre - før og nu
                                                   

 

  Klik på blå tekst              Links:   Befrielsen              BOPAs mindebog

  til     Forside           Bøgerne fra 1 til 8          Tyskland 1914 -1933 - 1939

  Besættelsestidens historie:  Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6             En smededreng går til modstand 

   Bind 7  Fred og sikkerhed;                  Bind 8  Ikke-vold; civil ulydighed;             I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I - II - III           Livet i Danmark med PDF filer

   Åndssvag? tilladt? Hvordan?                 Rejser bag Jerntæppet                  Vagabond i Europas ruiner          Indtryk Bangladesh           Indtryk Burma              Indtryk Cambodja

 

 

Visdomsord  - Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier          Inspiration - tips - værd at vide            en messe værd  

       

 

I bogen Isvintre før og nu skildres de klimatiske ændringer fra forrige århundrede til vore dage. Uden at komme nærmere ind på de faktorer, der har forårsaget ændringerne, søger jeg primært at skildre menigmands livsvilkår på indefrosne øer – skibe – på landet og i byer efterhånden som den tekniske og sociale udvikling har fundet sted.

Teknisk har vi indenfor de sidste årtier gennemgået en revolution, og har endnu næppe set toppen af isbjerget. Nogle tekniske fremskridt er sket på baggrund af den militære oprustning, men er efterhånden – pø om pø – kommet civilbefolkningen til gode, eksempelvis i form af satellitnavigation – radiokommunikation og fly, med helikopteren fremhævet som eksempel.
 

For redningstjenesten er den blevet et unikt redskab, der har reddet liv i et hidtil ukendt omfang.
Hist og pist beskrives situationer og oplevelser fra dagligdagen – måske kan de virke noget overflødige – måske lidt banale – men formålet er at beskrive en social udvikling på godt og ondt.

Ofte har jeg været i tvivl om deres værdi for læsere i almindelighed, men da de nærmest er en mangelvare i den forhåndenværende litteratur, har jeg valgt at tage dem med, fordi de forhold, der spillede en afgørende rolle for min generation, ellers ville gå i glemmebogen.

                Flyet er fra 1911, men har i modsætning
                til mere moderne fly både ski og hjul i landingsstellet.

             
               Marinens flyvemaskiner blev sat ind flere steder under isvinteren i               1929 - hvis da man ikke kunne lande - hev man post og varer ud fra                lav højde.

              Øsamfund - skibe blev afskåret fra omverdenen - isbåde var et               hjælpemiddel. Et ægtepar gik fra Jylland til Læsø.


               Hærens Flyvetropper assisterede ved flere redningsaktioner, men                da flyene ikke kunne forsynes med ski blev start og landing ofte et                problem.

 

Isvintre før og nu som PDF filer

KAPITEL 1

KAPITEL 2

KAPITEL 3

KAPITEL 4

KAPITEL 5

KAPITEL 6

KAPITEL 7


Forlaget BOgPArtisanen er ophørt.

Forlaget Ådalen udgiver bøgerne for fremtiden.

Al henvendelse vedr. køb af bøger til

Forlaget Ådalen
Tlf. 40 14 47 91    
info@forlagetaadalen.dk

Bøgerne foreligger som PDF filer, disse kan  kan frit benyttes  kopieres til studier eller debat. 
Forudsætning:
Kilden skal angives.
Kommerciel udnyttelse ikke tilladt.

 

 


Undsætning fra luften før 1945

Vandflyvernes pontoner var af træ. Flyene kunne derfor ikke lande mellem isflager. Senere nødlandede et en motorers fly fra Zone Redningskorpset (ZR) på isen i Store Bælt pga. motorstop. Hjulene gik gennem isen - flyet sad urokkeligt fast og gik tabt. Piloten blev reddet.  Sikkerheden blev væsentligt øget, da man fik to motorers fly.
Navigationen foregik visuelt - ved hjælp af kompas og en tvivlsom højdemåler. Man var derfor afhængig af vejret. 

Vejrmeldinger dengang kan ikke sammenlignes med vore dages.

 

 

Eksempler:
Ved en landing på Anholt lagde skyer sig i en højde af 60 meter. Højeste punkt på øen er 45 meter - med en margen på kun 15 meter lykkedes landingen.

Med hjælp fra øboerne lykkedes en landing i mørke. Man havde lagt lagener ud og markerede start og stop for landingen med petroleumslygter.

Nær den jyske kyst gik piloten ind i tæt tåge og valgte at nødlande på isen. Natten tilbragte han i postsække og ved at motionere i 20 graders kulde. Sulten stillede han ved kager, han fandt i posten. Da det blev lyst og klart vejr startede han ufortrødent og landede på aftalt sted. 

 


               Flyet er bygget af det danske firma Kramer og Zeuthen. Det kunne                lande og starte på korte landingsbaner. Flyet blev brugt af militæret                som skolefly og ved slæbning af mål ved øvelsesskydninger.
               Flytypen blev anvendt af
Zonens Redningskorps (ZR.)


               Zonens Redningskorps (ZR) oprettede en flyvetjeneste. Udover at                yde hjælp med forsyninger - reddede man mange liv, især da flyene                blev forsynet med båre. Dette fly bærer Røde Kors mærke, dermed                fik man flyvetilladelse til at bruge det i en periode under den tyske                besættelse.

 
 

Isvintre til vands

Hvis ikke både af træ var forhudet, dvs. havde en metalplade i stævnen,  risikerede man ved nyis, at denne som en rundsav skar sig gennem træet.

Overisning betød, at selv større skibe kunne kæntre. Mandskabet måtte ud på et dæk, glat som en skøjtebane for at hugge isen ned med økse.

I vore strømfyldte farvande kunne isen skrue sig op i indtil 10 meter højde. Faren for at blive skruet ned var derfor overhængende. Naturkræfterne kan illustreres ved, at drivis havnede inde i villahaver ved Strandvejen i København. 

De første færger ved Lille Bælt var hjuldampere, som måtte give op selv ved mindre isdannelser. Det hjalp, da DSB byggede skruedrevne færger og supplerede med isbryderfærger. De seneste færger havde så megen maskinkraft, at de kunne forcere selv ret svær is. 

 

 

Statens isbrydertjeneste med base i Frederikshavn har flere isbrydere.

 

 

Overiset båd og mole i Hundested Havn


Ruten blev lagt om til Århus. Man satte jernbanevogne i land ved hjælp af kraner, da man ikke havde et færgeleje.


Passagerer - varer blev flere steder fragtet af lokale vognmænd med heste eller bil. Store Bælts færger kunne en overgang ikke lægge til i Nyborg. 

 

 

 

 

 

Om den ihærdige fisker forsøger at fange en nytårs torsk skal være usagt.

Vintre på landet til 1940

Da man kunne være afskåret fra omverdenen i flere dage gjaldt det om i god tid at have forsyninger på lager i form af mad og brændsel.

Man kogte ofte suppe til en hel uges forbrug.

Oksekødssuppe – hønsekødssuppe – gule ærter – sulevælling og grønkålssuppe var de almindeligste spiser. Disse supper var så fedtholdige, at de selv i den værste kulde dækkede de hårdt arbejdendes kaloriebehov. Spiste vi i dag den samme mad, ville antallet af overvægtige danskere stige voldsomt.

På de fleste landbrug havde man sulekar - og da saltet spæk var billigere end kartofler stod saltet, stegt spæk med persillesovs ofte på menuen.
Grønsager – kartofler hentede man i en kule – her havde man også foder til køerne. En kule bestod af en halv meter dyb rende, hvori man lagde roer – ensilage og grønsager. Den blev omhyggeligt dækket til med halmballer.
Det lyder primitivt, men fungerede rigtig godt i de fleste tilfælde. Kartofler, som fik frost var uspiselige da stivelsen, blev omdannet til en slags sukker. De blev svampede og smagte ækelt.

 


I baggrunden skimtes en forladt mælkevogn. Når selv de store heste ikke kunne komme igennem snedriverne var der kun slæden tilbage.

Her ryddes en landevej med rå muskelkraft.


Let fygesne og blæst kunne give driver så store, at selv de tunge damplokomotiver med sneplov ikke kunne komme igennem. En dagløn for en snekaster var ca. 20 kr.



Roskildes første motoriserede sneplov. Føreren sad dengang helt ubeskyttet i modsætning til i dag, hvor man sidder i opvarmet førerhus med dampradio og termokaffe.

 

 


De hjælpemidler vi bruger i dag, var endnu ikke opfundet.
At rydde sne og is pr. håndkraft var billigste løsning.

Kommunerne udstedte snetegn, som gav mulighed for at tjene en ”rimelig” dagløn. Dette var en stor hjælp i arbejdsløshedsperioder, hvor en dags snerydning gav smør på brødet i de mange hjem, hvor man ellers var henvist til en arbejdsløshedsunderstøttelse, der var for stor til, at man ikke døde af sult, men for lille til, at man kunne leve et rimeligt liv.

Vintre i byer til 1940


Vesterbrogade i København.
Vidner kaner og slæder om, at hårde vintre vendte tilbage med jævne mellemrum? Glidebanen er vel et ukendt begreb for børn i dag.

Kongens Nytorv  i København


I byerne forsøgte man at holde den offentlige trafik i gang. Det gjaldt for busser – tog og sporvogne. Folk skulle gerne til og fra arbejde, og børnene undte man ikke en fridag. I Odense fandt man på, at sætte en sneplov foran en sporvogn, det hjalp, men i København var det helt galt. For tog og sporvogne gjaldt, at sporskifter ikke fungerede og derfor måtte betjenes med håndkraft. Vognstyreren i sporvognen måtte ud og skifte sporet ved hjælp af en lang jernstang, hvis ikke en frysende vagt havde holdt skiftesporet rent med en kost. Dørene i S – togene kunne tit ikke lukke, da is og sne satte sig fast i mekanismerne.


Foder blev indsamlet - redningsfolk vovede sig ud på isen til våger for at komme de mange nødlidende dyr til undsætning.
På isen kunne man finde kadavere fra svaner, som havde lidt en langsom og pinefuld død. Her var mad for ræve.

 
 

 

Vintre i by og på landet

1940 - 1945

Surrogater – erstatningsvarer
Kaffe fandtes ikke længere i de små hjem, her brugte man en kaffeerstatning, der var fremstillet af ristede cikorierødder (mælkebøtter).
I kriseårene før krigen supplerede de fleste arbejderhjem den rigtige kaffe med Richs eller Danmarks kaffeerstatning for at spare.
Disse to produkter havde i pakkerne billeder og mærker, som vi børn ivrigt samlede på.
Te var i hovedsagen tørrede æbleblade, som i en snæver vending kunne bruges i stedet for tobak i piben. Piber af kirsebærtræ kom snart frem, men de holdt sjældent ret længe, fordi træet hurtigt blev brændt igennem.
Dansk tobak blev dyrket af landmænd, gartnere og haveejere. Alle havde netop fundet frem til den sublime sort og den bedste dyrkningsmetode og insisterede hårdnakket på, at man skulle prøve. Resultatet var altid det samme, en hæslig stank.
Tøj fremstilledes også af brændenælder og gamle klude Systuer med speciale i at vende vrangen ud af tøjet, det kunne være en habit eller en overfrakke, dukkede op og bidrog også til at nedbringe arbejdsløsheden.
Celluld blev fremstillet af cellulosestoffer, altså planter. Der blev vævet tøj – klæde af brændenælder, og jeg blev den ulykkelige ejer af et nyt sæt tøj. Min habit udmærkede sig ved, at alle anstrengelser for at have blot synlige pressefolder var forgæves. Nat efter nat lagde man bukserne under lagenet for blot efter minutters brug at kunne konstatere, at de igen hang om benene som en gammel sæk. I regnvejr blev det helt galt, når dette «maksimaltøj» blev vådt, voksede det uhæmmet, så man trådte i buksebenene, og hænderne forsvandt i ærmerne.
Jakkereverser krøllede som et par lammeører.
Indsamlede klude blev kradset op, og resultatet med rette kaldt kradsuld, som kunne bruges til fremstilling af tøj (habitter) og vat. En løsning trods alt. Vat var en mangelvare, hvilket fik særlig betydning for småbørn og syge.

 


Gas-generator
I en generator med form som en kakkelovn brændte man kul eller brænde under en sagte ild, således at røgen eller gassen, om man vil, blev udnyttet som drivmiddel.Røgen udskilte tjærestoffer. Mange chauffører fik store bylder på armene; mange pådrog sig kræft.


Danmark havde under besættelsen 600.000 heste. Efter nazisternes overfald på Sovjet opstod der for den tyske krigsmagt katastrofale problemer på de russiske stepper. Manglen på brændstof var fatal. Sne – uvante kuldegrader og veje, som var opløst til rene mudderbade forår og efterår, skabte et desperat behov for heste og udstyr som seletøj.


Mindre vare og lastbiler fik fjernet motoren, som blev erstattet med et sæde til kusken. Også taxaer blev bygget om, og snart dukkede kapervogne fra Dyrehaven op. Sangen: – «Hyp lille Lotte» blev en landeplage. Brandvæsnet og læger fik tildelt sparsomme bensinrationer, alle andre køretøjer blev sat på klodser. Men efterhånden som krigen skred frem, blev også disse biler ribbet for dæk, akkumulatorer, alt havde nu fået værdi.

Brunkul og tørv var til at få, men tørvene var som regel ret våde; så når vi fyrede med dem eller med brunkul, stank det ikke bare i stuen, men også langt ned ad trappen. En brunlig væske – løbesod trak striber ned langs skorstenen. Efter krigen måtte mure rives ned og opføres igen, men med nye ubesmittede sten. Erstatningskaffe fik øgenavnet løbesod.


Fejemaskiner bunkede sneen sammen
mellem de parkerede biler. Uden en skovl var det umuligt at vriste sig fri. Sneen blev som tidligere kørt til havnekajen og læsset af, men nu på lastbiler med kran.

 

Sne - is giver glat føre - kombineret med salt - våde - kolde fødder. 

Salt udvikler minus 20 grader ikke hundes livret.

 

 


Falck redderen har fundet en bil og gravet den fri.

Høj fart - elendige dæk er skyld i mange ulykker


Denne gummiged er forsynet med snekæder. 
Sådanne er påbudt for personvogne ved lov i  Norge.


Gummigeden har begrænset løftehøjde, derfor vil en sneslynge kunne løse problemet med at fjerne sneen.

Sneslyngen fjerner let og elegant sneen selv på fortove.

 

De tre lastvogne med sneplove og saltspredere spærrer således, at motorvejen ryddes i et hug og letsindige bilister er afskåret fra at overhale.

 

 

Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå 
Tlf. 40 14 47 91    info@forlagetaadalen.dk

op til top