Isvintre - før og nu

 Klik på blå tekst    Forsiden         Links:    Befrielsen               Dansk militærhistorie          BOPAs mindebog 

 Bøgerne fra 1 til 8                             Tyskland 1914 -1933 - 1939

 Besættelsestidens historie:         Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6        
  
 Bind 7  Fred og sikkerhed;             Bind 8    Ikke-vold; civil ulydighed           Åndssvag? tilladt? Hvordan?
 
 En smededreng går til modstand        Vagabond i Europas ruiner        Livet i Danmark Bind I-II-III  

Visdomsord  - Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier          Inspiration - tips - værd at vide

I bogen Isvintre før og nu skildres de klimatiske ændringer fra forrige århundrede til vore dage. Uden at komme nærmere ind på de faktorer, der har forårsaget ændringerne, søger jeg primært at skildre menigmands livsvilkår på indefrosne øer – skibe – på landet og i byer efterhånden som den tekniske og sociale udvikling har fundet sted.

Teknisk har vi indenfor de sidste årtier gennemgået en revolution, og har endnu næppe set toppen af isbjerget. Nogle tekniske fremskridt er sket på baggrund af den militære oprustning, men er efterhånden – pø om pø – kommet civilbefolkningen til gode, eksempelvis i form af satellitnavigation – radiokommunikation og fly, med helikopteren fremhævet som eksempel.
 

For redningstjenesten er den blevet et unikt redskab, der har reddet liv i et hidtil ukendt omfang.
Hist og pist beskrives situationer og oplevelser fra dagligdagen – måske kan de virke noget overflødige – måske lidt banale – men formålet er at beskrive en social udvikling på godt og ondt.

Ofte har jeg været i tvivl om deres værdi for læsere i almindelighed, men da de nærmest er en mangelvare i den forhåndenværende litteratur, har jeg valgt at tage dem med, fordi de forhold, der spillede en afgørende rolle for min generation, ellers ville gå i glemmebogen.

Isvintre før og nu som PDF filer

KAPITEL 1

KAPITEL 2

KAPITEL 3

KAPITEL 4

KAPITEL 5

KAPITEL 6

KAPITEL 7

Øsamfund - skibe blev afskåret fra omverdenen - isbåde var et hjælpemiddel. Et ægtepar gik fra Jylland til Læsø.

Undsætning fra luften før 1945
Vandflyvernes pontoner var af træ. Flyene kunne derfor ikke lande mellem isflager. Senere nødlandede et en motorers fly fra Zone Redningskorpset (ZR) på isen i Store Bælt pga. motorstop. Hjulene gik gennem isen - flyet sad urokkeligt fast og gik tabt. Piloten blev reddet.  Sikkerheden blev væsentligt øget, da man fik to motorers fly.
Navigationen foregik visuelt - ved hjælp af kompas og en tvivlsom højdemåler. Man var derfor afhængig af vejret. Vejrmeldinger dengang kan ikke sammenlignes med vore dages.

Eksempler:
Ved en landing på Anholt lagde skyer sig i en højde af 60 meter. Højeste punkt på øen er 45 meter - med en margen på kun 15 meter lykkedes landingen.

Med hjælp fra øboerne lykkedes en landing i mørke. Man havde lagt lagener ud og markerede start og stop for landingen med petroleumslygter.

Nær den jyske kyst gik piloten ind i tæt tåge og valgte at nødlande på isen. Natten tilbragte han i postsække og ved at motionere i 20 graders kulde. Sulten stillede han ved kager, han fandt i posten. Da det blev lyst og klart vejr startede han ufortrødent og landede på aftalt sted. 

Undsætning fra luften efter 1945

Genopbygningsfasen: Aldrig mere en 9. april.
Det var nærliggende at overtage det tyske Luftwaffes efterladenskaber, men det blev forhindret af englænderne, som beordrede Luftwaffes materiel ødelagt.
Man var derfor henvist til at købe, hvad man i daglig tale ville karakterisere som skrot  fra de mere end rigelige engelske overskudslagre til  priser, som de dikterede, – for Danmark måske et overflødighedshorn. Denne noget hårdhændede behandling af danske interesser kan have sin baggrund i Danmarks lidet glorværdige indsats under Anden Verdenskrig.
Da vi bliver medlem af NATO ændres billedet på flere områder. Materiel indkøbes nu med hjælp af økonomisk støtte fra USA. Uddannelsesfaciliteter – viden og erfaringer blev stillet til rådighed af de allierede.

Isvintre til vands

Hvis ikke både af træ var forhudet, dvs. havde en metalplade i stævnen,  risikerede man ved nyis, at denne som en rundsav skar sig gennem træet.

Overisning betød, at selv større skibe kunne kæntre. Mandskabet måtte ud på et dæk, glat som en skøjtebane for at hugge isen ned med økse.

I vore strømfyldte farvande kunne isen skrue sig op i indtil 10 meter højde. Faren for at blive skruet ned var derfor overhængende. Naturkræfterne kan illustreres ved, at drivis havnede inde i villahaver ved Strandvejen i København. 

De første færger ved Lille Bælt var hjuldampere, som måtte give op selv ved mindre isdannelser. Det hjalp, da DSB byggede skruedrevne færger og supplerede med isbryderfærger. De seneste færger havde så megen maskinkraft, at de kunne forcere selv ret svær is.  

Passagerer - varer blev flere steder fragtet af lokale vognmænd med heste eller bil. Store Bælts færger kunne en overgang ikke lægge til i Nyborg. Ruten blev lagt om til Århus. Man satte jernbanevogne i land ved hjælp af kraner, da man ikke havde et færgeleje.

Overiset båd og mole i Hundested Havn

Vintre på landet til 1940

Da man kunne være afskåret fra omverdenen i flere dage gjaldt det om i god tid at have forsyninger på lager i form af mad og brændsel.

Man kogte ofte suppe til en hel uges forbrug.

Oksekødssuppe – hønsekødssuppe – gule ærter – sulevælling og grønkålssuppe var de almindeligste spiser. Disse supper var så fedtholdige, at de selv i den værste kulde dækkede de hårdt arbejdendes kaloriebehov. Spiste vi i dag den samme mad, ville antallet af overvægtige danskere stige voldsomt.

På de fleste landbrug havde man sulekar - og da saltet spæk var billigere end kartofler stod saltet, stegt spæk med persillesovs ofte på menuen.
Grønsager – kartofler hentede man i en kule – her havde man også foder til køerne. En kule bestod af en halv meter dyb rende, hvori man lagde roer – ensilage og grønsager. Den blev omhyggeligt dækket til med halmballer.
Det lyder primitivt, men fungerede rigtig godt i de fleste tilfælde. Kartofler, som fik frost var uspiselige da stivelsen, blev omdannet til en slags sukker. De blev svampede og smagte ækelt.

Vintre i byer til 1940

I byerne forsøgte man at holde den offentlige trafik i gang. Det gjaldt for busser – tog og sporvogne. Folk skulle gerne til og fra arbejde, og børnene undte man ikke en fridag.
I Odense fandt man på, at sætte en sneplov foran
en sporvogn, det hjalp, men i København var det helt galt. For tog og sporvogne gjaldt, at sporskifter ikke fungerede og derfor måtte betjenes med håndkraft. Vognstyreren i sporvognen måtte ud og skifte sporet ved hjælp af en lang jernstang, hvis ikke en frysende vagt havde holdt skiftesporet rent med en kost. Dørene i S – togene kunne tit ikke lukke, da is og sne satte sig fast i mekanismerne.

Kongens Nytorv  i København

De hjælpemidler vi bruger i dag, var endnu ikke opfundet.
At rydde sne og is pr. håndkraft var billigste løsning.

Kommunerne udstedte snetegn, som gav mulighed for at tjene en ”rimelig” dagløn. Dette var en stor hjælp i arbejdsløshedsperioder, hvor en dags snerydning gav smør på brødet i de mange hjem, hvor man ellers var henvist til en arbejdsløshedsunderstøttelse, der var for stor til, at man døde af sult, men for lille til, at man kunne leve et rimeligt liv.

Vintre i by og på landet

1940 - 1945

Surrogater – erstatningsvarer
Kaffe fandtes ikke længere i de små hjem, her brugte man en kaffeerstatning, der var fremstillet af ristede cikorierødder (mælkebøtter).
I kriseårene før krigen supplerede de fleste arbejderhjem den rigtige kaffe med Richs eller Danmarks kaffeerstatning for at spare.
Disse to produkter havde i pakkerne billeder og mærker, som vi børn ivrigt samlede på.
Te var i hovedsagen tørrede æbleblade, som i en snæver vending kunne bruges i stedet for tobak i piben. Piber af kirsebærtræ kom snart frem, men de holdt sjældent ret længe, fordi træet hurtigt blev brændt igennem.
Dansk tobak blev dyrket af landmænd, gartnere og haveejere. Alle havde netop fundet frem til den sublime sort og den bedste dyrkningsmetode og insisterede hårdnakket på, at man skulle prøve. Resultatet var altid det samme, en hæslig stank.
Tøj fremstilledes også af brændenælder og gamle klude Systuer med speciale i at vende vrangen ud af tøjet, det kunne være en habit eller en overfrakke, dukkede op og bidrog også til at nedbringe arbejdsløsheden.
Celluld blev fremstillet af cellulosestoffer, altså planter. Der blev vævet tøj – klæde af brændenælder, og jeg blev den ulykkelige ejer af et nyt sæt tøj. Min habit udmærkede sig ved, at alle anstrengelser for at have blot synlige pressefolder var forgæves. Nat efter nat lagde man bukserne under lagenet for blot efter minutters brug at kunne konstatere, at de igen hang om benene som en gammel sæk. I regnvejr blev det helt galt, når dette «maksimaltøj» blev vådt, voksede det uhæmmet, så man trådte i buksebenene, og hænderne forsvandt i ærmerne.
Jakkereverser krøllede som et par lammeører.
Indsamlede klude blev kradset op, og resultatet med rette kaldt kradsuld, som kunne bruges til fremstilling af tøj (habitter) og vat. En løsning trods alt. Vat var en mangelvare, hvilket fik særlig betydning for småbørn og syge.

Brunkul og tørv var til at få, men tørvene var som regel ret våde; så når vi fyrede med dem eller med brunkul, stank det ikke bare i stuen, men også langt ned ad trappen. En brunlig væske – løbesod trak striber ned langs skorstenen. Efter krigen måtte mure rives ned og opføres igen, men med nye ubesmittede sten. Erstatningskaffe fik øgenavnet løbesod.

Gas-generator

I en generator med form som en kakkelovn brændte man kul eller brænde under en sagte ild, således at røgen eller gassen, om man vil, blev udnyttet som drivmiddel.

Røgen udskilte tjærestoffer. Mange chauffører fik store bylder på armene; mange pådrog sig kræft.

Sne - is giver glat føre - kombineret med salt - våde - kolde fødder. Salt udvikler minus 20 grader ikke hundes livret.

Forlaget BOgPArtisanen

Aage Staffe
Præstemarksvej 9
4040 Jyllinge
Telefon: 4673 1724
E–mail: bogpartisanen@aage-staffe.dk

Bøgerne kan du se på de følgende sider som PDF filer
de kan lånes på biblioteker  købes i boghandel
eller ved BOgPartisanen

OP TIL TOPS