|
til tops |
Kommentarer til
filmen Flammen og Citronen
Interessen var overvældende; publikum nærmest stormløb
biograferne og medierne var fyldt med artikler og kritik bl.a.
fra familiemedlemmer til Flammen.
De kritiske røster har koncentreret sig om filmens manglende
historiske værdi.
Ældre medborgere, som oplevede besættelsen, finder flere scener
fra dagliglivet direkte misvisende. Instruktøren hævder
frimodigt til sit forsvar, at han igen og igen har gjort
opmærksom på, at der er tale om fiktion, og at man har foretaget
historisk research.
Denne må vurderes som mere end mangelfuld, filmens omkostninger
taget i betragtning og vigtigst af alt, at man med få ganske
enkle midler f. eks. ved at kontakte øjenvidner havde fået et
mere sandfærdigt billede af modstandskampen og af Holger Danske
gruppen i særdeleshed.
Men filmen er trods alt bedre end ingenting.
Går du efter at få noget på opleveren, finder du alle
ingredienserne – som i splatterfilm. Mangt og meget minder om
tredivernes gangsterkrige i USA under spiritusforbuddet. Sagt
lidt pænt, har man vel skævet noget rigeligt til indtægtssiden.
Ønsker du at få et billede af modstandskampen – dens mål –
midler og metoder går du forgæves. Derfor dette.
Dagliglivet
Gadescener fra byerne var dengang præget af et cyklende folk,
hestevogne, (der var 600.000 heste i Danmark) ganske få
lastbiler og varevogne. Sandsynligvis havde man kunnet spare tid
og omkostninger ved at låne film fra DR ´s arkiv. Filmen
Flødeskumsfronten har ganske gode optagelser eksempelvis.
Scene, som vel skal illustrere København under Folkestrejken er
helt ude af trit med virkeligheden. Man viser nogle få,
latterlige, osende papkasser, som vel skulle gøre det ud for den
tids barrikader. Barrikaderne var bygget op med fortovsfliser og
brosten med diverse affald ovenpå. Dette affald var i ret mange
tilfælde nazisters bohave, der var smidt på gaden.
Stikkeres motiver?
Nogen var vel idealister – fuldblods nazister og forbandt at
bekæmpelse af kommunismen var lig med bekæmpelse af
modstandsbevægelsen.
Andre kan være ledet af jalousi – hævnmotiver.
De lette penge fristede nok de fleste.
Tankeløs tom snak var ofte, hvad jeg karakteriserer som
indirekte stikkeri.
Man ser folk flygte på langs i gaderne, det gjorde man ikke.
Danskerne blev kampvante og sprang i dækning i opgange – kældre
og porte.
De mange ofre for tyskernes vilde skyderier i mavehøjde befandt
sig ofte så langt borte fra de skydende, at de blev ramt af
vildfarende kugler.
Flammens bemærkning: Kommunisterne kæmper – er helt i skoven.
Kommunisterne kæmpede ganske vist, men ikke væbnet under
Folkestrejkerne.
Alle væbnede modstandsstyrker havde fået ordre om ikke at gribe
til våben og om ikke at deltage i urolighederne.
Min leder Lille Svend, som ellers var en glad og munter fyr, kom
tidligt om morgenen, dybt bekymret efter at have forceret den
massive, militære, tyske opmarch, og gav mig ordre til at opsøge
alle gruppens medlemmer og give ordren videre.
Forklaringen var simpel. Frihedsrådet opfattede den tyske terror
som et forsøg på at lokke modstandsbevægelsen ud af hulerne. Vi
ville givetvis være blevet udslettet i lighed med de 325.000
polakker, der omkom under opstanden i Warszawa i 1944.
Effektfuldt lyder et brag fra en eksplosion – var det en
sabotage? En Schalburgtage? Eller granat fra tysk artilleri? Da
nysgerrigheden ikke stilles tilfreds – vurderes det som billig
splatter. Der blev generelt ikke udført sabotage under
Folkestrejkerne.
Rank går Flammen modsat de flygtende. Han
skal vel illustrere et middelalderligt heltebegreb. Modig,
dristig, og forvoven, man aner det heroiske.
I BOPA havde vi et slogan: Det gælder om at overleve, døde helte
slår ikke nazister ihjel.
I og med, at Flammen havde en militær uddannelse bag sig, vil
jeg uden at vide det, gætte på, at også han har søgt dækning,
frem for at agere skydeskive.
En hån mod Holger Danskes eftermæle?
Holger Danske led svære tab – nogle forårsaget af sjusk med
basale sikkerhedsregler. Røjel har udtrykt et sted, at man tog
ved lære af kommunisterne.
I 1944 var pionerer i KOPA – BOPA – de tyske emigranter – de
spaniensfrivillige sat ud af spillet. Det danske politis
intensive kommunistjagt havde kostet dyrt. Mange var dræbt under
aktion. Afholdt vi møder – sivede man enkeltvis ind – og vi
havde næsten altid en dækning på gaden, der gjorde flugt mulig.
I filmen kører Flammen og Citronen rundt i bil, parkerer ved
mødestedet, der oftest var en restaurant, og gebærder sig på en
sådan måde, at selv en stikker med grå stær ville kunne ane, at
her var mad vor mons. Jeg er da vidende om, at ret mange HD´ ere
blev arresteret i en tobaksforretning og en radioforretning, men
så skødesløse som filmen viser, har de næppe været.
I BOPA betød unødvendig kørsel i bil farvel – sløsede en
kammerat, kunne det koste ham livet – ærgerligt – men
væsentligst var dog, at han udsatte organisationen for fare.
Bilkørsel som vist i filmen ville betyde selvmord.
Eksempel: Hipo gives fri – da Frihedsrådet gav tilladelse til at
nedskyde dem, kørte BOPAfolk rundt på Vesterbro i en bil, hvor
bagruden var pillet ud – de fiskede. De fik bid, en Hipovogn
forfulgte dem. Da man nåede ud i Vigerslev Alle, gav skytten på
bagsædet ordren:
Hold afstanden. Kort efter: Nu – hvilket betød, at kammeraten
ved siden af føreren droppede en håndbombe. Denne sprang under
Hipovognen, som drønede ind i et træ. Tilbage var kun at stå ud
og gøre arbejdet færdigt.
Det uforsonlige had som Flammen og Citronen viser, kunne være
beskrevet ved deres oplevelser i forbindelse med Holger Danske
sabotøren Svend Otto Nielsen kaldet John´s skæbne. Denne blev
stukket, såret under ildkamp, arresteret, nægtet lægehjælp,
tortureret for endeligt at blive henrettet.
Johns og den tidligere spaniensfrivillige Aage Nielsens skæbne
(denne blev tævet ihjel i løbet af tre uger) forvandlede os –
vi blev præget af en beskidt krigs ondskab.
Holger Danske folkene ses uafbrudt pulsende på cigaretter – var
det virkeligheden, havde de næppe kunnet løbe 50 meter hækkeløb
– havde de dårlige nerver? Flammen og citronen ses i
hvilestilling med masser af bajere og sprutflasker på bordet.
Var de to gentlemen alkoholikere? Næppe!
Nulevende Holger Danske folk kunne have bidraget til at tegne et
noget andet billede end det filmen efterlader.
Billedet af organisationen Holger Danske og dens aktører er ikke
korrekt, det svarer ikke til den agtelse og den respekt, jeg og
mine kammerater i BOPA nærede og stadig nærer i taknemmelighed
for, at de udførte likvideringer, som var forudsætningen for
modstandskampen og for sabotagen i særdeleshed.
Aage Staffe
benævnt Lille John i terrorristkredse i forrige århundrede
|
|