En messe værd

                                           Kommentarer til filmen

                                                                                     Flammen og Citronen  

  

Klik på blå tekst              Links:    Befrielsen              BOPAs mindebog

  til     Forside           Bøgerne fra 1 til 8          Tyskland 1914 -1933 - 1939

  Besættelsestidens historie:       Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6            En smededreng går til modstand

   I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I-II-III 
          Livet i Danmark med PDF filer 
  
   Bind 7  Fred og sikkerhed;   Bind 8  Ikke-vold; civil ulydighed;      Åndssvag? tilladt? Hvordan?           

   Rejser bag Jerntæppet            Vagabond i Europas ruiner         Isvintre før og nu        Indtryk Bangladesh         Indtryk Burma        IndtrykCambodja

 

Terror - Frihedskamp - Grænseværdier
        
tilbage til   Inspiration-tips-værd at vide

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer til filmen Flammen og Citronen

Interessen var overvældende; publikum nærmest stormløb biograferne og medierne var fyldt med artikler og kritik bl.a. fra familiemedlemmer til Flammen.
De kritiske røster har koncentreret sig om filmens manglende historiske værdi.

Ældre medborgere, som oplevede besættelsen, finder flere scener fra dagliglivet direkte misvisende. Instruktøren hævder frimodigt til sit forsvar, at han igen og igen har gjort opmærksom på, at der er tale om fiktion, og at man har foretaget historisk research.

Denne må vurderes som mere end mangelfuld, filmens omkostninger taget i betragtning og vigtigst af alt, at man med få ganske enkle midler f. eks. ved at kontakte øjenvidner havde fået et mere sandfærdigt billede af modstandskampen og af Holger Danske gruppen i særdeleshed.

Men filmen er trods alt bedre end ingenting.
Går du efter at få noget på opleveren, finder du alle ingredienserne – som i splatterfilm. Mangt og meget minder om tredivernes gangsterkrige i USA under spiritusforbuddet. Sagt lidt pænt, har man vel skævet noget rigeligt til indtægtssiden.

Ønsker du at få et billede af modstandskampen – dens mål – midler og metoder går du forgæves. Derfor dette.

Dagliglivet
Gadescener fra byerne var dengang præget af et cyklende folk, hestevogne, (der var 600.000 heste i Danmark) ganske få lastbiler og varevogne. Sandsynligvis havde man kunnet spare tid og omkostninger ved at låne film fra DR ´s arkiv. Filmen Flødeskumsfronten har ganske gode optagelser eksempelvis.

Scene, som vel skal illustrere København under Folkestrejken er helt ude af trit med virkeligheden. Man viser nogle få, latterlige, osende papkasser, som vel skulle gøre det ud for den tids barrikader. Barrikaderne var bygget op med fortovsfliser og brosten med diverse affald ovenpå. Dette affald var i ret mange tilfælde nazisters bohave, der var smidt på gaden.

Stikkeres motiver?
Nogen var vel idealister – fuldblods nazister og forbandt at bekæmpelse af kommunismen var lig med bekæmpelse af modstandsbevægelsen.
Andre kan være ledet af jalousi – hævnmotiver. De lette penge fristede nok de fleste.
Tankeløs tom snak var ofte, hvad jeg karakteriserer som indirekte stikkeri.

Man ser folk flygte på langs i gaderne, det gjorde man ikke. Danskerne blev kampvante og sprang i dækning i opgange – kældre og porte.
De mange ofre for tyskernes vilde skyderier i mavehøjde befandt sig ofte så langt borte fra de skydende, at de blev ramt af vildfarende kugler.

Flammens bemærkning: Kommunisterne kæmper – er helt i skoven.
Kommunisterne kæmpede ganske vist, men ikke væbnet under Folkestrejkerne.
Alle væbnede modstandsstyrker havde fået ordre om ikke at gribe til våben og om ikke at deltage i urolighederne.
Min leder Lille Svend, som ellers var en glad og munter fyr, kom tidligt om morgenen, dybt bekymret efter at have forceret den massive, militære, tyske opmarch, og gav mig ordre til at opsøge alle gruppens medlemmer og give ordren videre.
Forklaringen var simpel. Frihedsrådet opfattede den tyske terror som et forsøg på at lokke modstandsbevægelsen ud af hulerne. Vi ville givetvis være blevet udslettet i lighed med de 325.000 polakker, der omkom under opstanden i Warszawa i 1944.
Effektfuldt lyder et brag fra en eksplosion – var det en sabotage? En Schalburgtage? Eller granat fra tysk artilleri? Da nysgerrigheden ikke stilles tilfreds – vurderes det som billig splatter. Der blev generelt ikke udført sabotage under Folkestrejkerne.
 

Rank går Flammen modsat de flygtende. Han skal vel illustrere et middelalderligt heltebegreb. Modig, dristig, og forvoven, man aner det heroiske.
I BOPA havde vi et slogan: Det gælder om at overleve, døde helte slår ikke nazister ihjel.
I og med, at Flammen havde en militær uddannelse bag sig, vil jeg uden at vide det, gætte på, at også han har søgt dækning, frem for at agere skydeskive.

En hån mod Holger Danskes eftermæle?
Holger Danske led svære tab – nogle forårsaget af sjusk med basale sikkerhedsregler. Røjel har udtrykt et sted, at man tog ved lære af kommunisterne.
I 1944 var pionerer i KOPA – BOPA – de tyske emigranter – de spaniensfrivillige sat ud af spillet. Det danske politis intensive kommunistjagt havde kostet dyrt. Mange var dræbt under aktion. Afholdt vi møder – sivede man enkeltvis ind – og vi havde næsten altid en dækning på gaden, der gjorde flugt mulig.
I filmen kører Flammen og Citronen rundt i bil, parkerer ved mødestedet, der oftest var en restaurant, og gebærder sig på en sådan måde, at selv en stikker med grå stær ville kunne ane, at her var mad vor mons. Jeg er da vidende om, at ret mange HD´ ere blev arresteret i en tobaksforretning og en radioforretning, men så skødesløse som filmen viser, har de næppe været.

I BOPA betød unødvendig kørsel i bil farvel – sløsede en kammerat, kunne det koste ham livet – ærgerligt – men væsentligst var dog, at han udsatte organisationen for fare. Bilkørsel som vist i filmen ville betyde selvmord.
Eksempel: Hipo gives fri – da Frihedsrådet gav tilladelse til at nedskyde dem, kørte BOPAfolk rundt på Vesterbro i en bil, hvor bagruden var pillet ud – de fiskede. De fik bid, en Hipovogn forfulgte dem. Da man nåede ud i Vigerslev Alle, gav skytten på bagsædet ordren:
Hold afstanden. Kort efter: Nu – hvilket betød, at kammeraten ved siden af føreren droppede en håndbombe. Denne sprang under Hipovognen, som drønede ind i et træ. Tilbage var kun at stå ud og gøre arbejdet færdigt.

Det uforsonlige had som Flammen og Citronen viser, kunne være beskrevet ved deres oplevelser i forbindelse med Holger Danske sabotøren Svend Otto Nielsen kaldet John´s skæbne. Denne blev stukket, såret under ildkamp, arresteret, nægtet lægehjælp, tortureret for endeligt at blive henrettet.
Johns og den tidligere spaniensfrivillige Aage Nielsens skæbne (denne blev tævet ihjel i løbet af tre uger) forvandlede os – vi blev præget af en beskidt krigs ondskab.
 
Holger Danske folkene ses uafbrudt pulsende på cigaretter – var det virkeligheden, havde de næppe kunnet løbe 50 meter hækkeløb – havde de dårlige nerver? Flammen og citronen ses i hvilestilling med masser af bajere og sprutflasker på bordet. Var de to gentlemen alkoholikere? Næppe!

Nulevende Holger Danske folk kunne have bidraget til at tegne et noget andet billede end det filmen efterlader.

Billedet af organisationen Holger Danske og dens aktører er ikke korrekt, det svarer ikke til den agtelse og den respekt, jeg og mine kammerater i BOPA nærede og stadig nærer i taknemmelighed for, at de udførte likvideringer, som var forudsætningen for modstandskampen og for sabotagen i særdeleshed.

Aage Staffe
benævnt Lille John i terrorristkredse i forrige århundrede

 

 

Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå 
Tlf. 40 14 47 91    info@forlagetaadalen.dk

op til top