Rejser bag Jerntæppet i

                                     Den kolde krigs første år

 

  
  Klik på
blå tekst              Links:    Befrielsen              BOPAs mindebog

  til     Forside           Bøgerne fra 1 til 8          Tyskland 1914 -1933 - 1939

  Besættelsestidens historie:       Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6                En smededreng går til modstand 

   Bind 7  Fred og sikkerhed;   Bind 8  Ikke-vold; civil ulydighed;                        I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I - II - III           Livet i Danmark med PDF filer

   Åndssvag? tilladt? Hvordan?             Vagabond i Europas ruiner         Isvintre før og nu          Indtryk Bangladesh           Indtryk Burma            Indtryk Cambodja

 


Visdomsord  -
Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier          Inspiration - tips - værd at vide           en messe værd          

 

Forlaget BOgPArtisanen er ophørt.

Forlaget Ådalen udgiver bøgerne for fremtiden.

Bøgerne kan du låne på biblioteker - købe i boghandel eller ved forlaget Ådalen.

Al henvendelse vedr. køb af bøger til

Forlaget Ådalen
Tlf. 40 14 47 91 info@forlagetaadalen.dk

Bøgerne foreligger som PDF filer, 
disse kan  kan frit benyttes - kopieres til studier eller debat. 
Forudsætning: Kilden skal angives.
Kommerciel udnyttelse ikke tilladt.

Fra Sus Sønderstrup Bro modtog jeg et væld af billeder, som stammer fra Den danske Brigade, som arbejdede ved ungdomsjernbanen Samac – Sarajevo (Omladinska Pruga) i Jugoslavien i 1947 og ungdomsbrigaden i Bulgarien i 1948. 

Jeg er meget i tvivl om værdien og interessen for denne beretning – ligeså billedkvaliteten, men ærgerligt vil det være, om også disse unges indsats skal gå i glemmebogen, da jeg opfatter mangt og meget af historisk værdi, har jeg skrevet denne bog.

Ungdomsbrigaderne er ikke tidligere beskrevet, men har blandt andet omfattet:

1. Brigaden Brcko – Banovici i 1946

2. Brigaden ved Samac – Sarajevo ved Nemila i 1947.

3. En brigade ligeledes ved Samac – Sarajevo, som kan have været en studenterbrigade.

4. Brigaden i Bulgarien i 1948.

5. Brigade, der deltog i genopbygningen af Warszawa, som var totalt ødelagt efter opstanden i 1944. Oplysninger om denne brigade har jeg ikke kunnet finde. (Flertallet af brigadedeltagere er døde.)

Jeg har deltaget i brigade 2 og 4. 

PDF filer

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 7

Kapitel 8

Indhold

Da forholdene i Europa umiddelbart efter Anden Verdenskrigs ophør næppe er kendt af vore yngre årgange beskrives ganske kort:

Sejrherrernes inddeling af Europa.

Tyskland – Berlin og Østrigs inddeling i besættelseszoner.

FN og Det demokratiske Verdensungdomsforbund stiftes.

Den kolde Krigs første år.

Eks. Jugoslavien geografisk – historisk belyst

Ungdomsbrigader i Jugoslavien.

Billedkavalkade fra Eks. Jugoslavien

Glimt fra verdensfestival og arbejdet i Prag

Individuelle rejser – opgøret i Prag i 1948

Ungdomsbrigaden i Bulgarien.

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at dele af tiden i Prag også findes beskrevet i  Vagabond i Europas ruiner.

Jeg har valgt at tage disse kapitler med her for at give et så fuldstændigt billede som muligt af den tids forhold - har du læst det tidligere,   kan du springe det over. 

En oversigt rummer beskrivelse af terræn - klima og den historiske baggrund

Blandt brigadens ca. 100 medlemmer var fem tidligere BOPA - sabotører - Ole Ewé kaldet Ib - Per Mortensen kaldet Tom - Kaj Schmidt     kaldet Niels - Hugo Horwitz kaldet Uffe - Aage Staffe kaldet John. 

  Generelt gjaldt for disse fem, at de på grund af deres oplevelser og erfaringer fra deres indsats i BOPA under besættelsen afveg væsentlig fra jævnaldrende unge. En beskidt krigs oplevelser og et efterfølgende kaotisk retsopgør havde sat definitivt punktum for deres håb, tro på, at et sundt demokrati skulle være muligt i det svindelforetagende vor daværende regering var udtryk for.

Med den oversigt, jeg bringer over daværende Jugoslavien, får du indsigt i de vanskeligheder vi mødte på vor rejse i det krigshærgede Europa og de forhold, vi arbejdede under. 

Illustrationer viser ødelæggelserne fra 2. Verdenskrig og hvor tilbagestående landet var udviklingsmæssigt i flere provinser. Det er så op til dig at trække den røde tråd op til den barbariske borgerkrig, der medførte folkedrab, manifesteret ved massakren i Sbrenica i Bosnien, nær Nemila, hvor Danska Brigada ydede en indsats i 1947. 

Brigadens rejse med tog ( 3 uger) beskriver ganske godt det kaos, der herskede i det krigshærgede Europa, men på trods af vor viden om 2.  Verdenskrigs lidelser og ødelæggelser blev vi forfærdede og overraskede over de rædsler det jugoslaviske folk havde gennemgået.


Stormagtskonferencer

 

På Casablancakonferencen i januar 1943 var det allierede krigsmål og krav til Aksemagterne «betingelsesløs kapitulation».


Fra det tidspunkt gennemførte de tre store allierede, Sovjetunionen, Storbritannien og USA, en række konferencer for at nå til enighed om de problemer, der kunne forudses som resultat af krigen.

Teherankonferencen i november 1943 førte til London-aftalen, der fastslog en inddeling af Tyskland og Berlin samt Østrig og Wien i besættelseszoner.

På Jaltakonferencen mellem de tre allierede ledere Churchill, Roosevelt og Stalin besluttede «de tre store» at opdele Tyskland og Østrig i fire besættelseszoner samt oprette et fælles allieret kontrolråd til at styre landet.

De Forenede Nationer skulle oprettes.

Tyskland – Berlin og Østrig som besættelseszoner.

I maj måned 1945 var det England, Frankrig, USA og Sovjetunionen som kontrollerede alt i Tyskland. Området vest for Oder-Neisse blev derfor delt i 4 zoner.

England fik Nordvest - Tyskland, USA fik Syd - Tyskland, Frankrig fik Vest og Sydvest - Tyskland, og Sovjetunionen fik Øst - Tyskland. 

Hovedstaden Berlin blev kontrolleret af alle 4 lande. Det delte Berlin gav de vestallierede en forpost inde i den russiske zone. Det havde ikke kun politisk og militær betydning. 
Da man opgav at komme til enighed om et forenet Tyskland, blev besættelseszonerne forvandlet til ideologiske slagmarker.

I dag tænker man næppe på

At de kommunistiske partier i alle de tidligere besatte lande havde en overvældende folkelig tilslutning. Årsagen hertil var primært det russiske folks indsats i kampen mod Hitlers Tyskland.

At flertallet var indstillet på at yde hjælp til de mange nødlidende i et  krigshærget Europa. Som konsekvens heraf stiftedes Det demokratiske Verdens- ungdomsforbund umiddelbart efter kapitulationen i 1945 og havde ud over at yde en form for bistand i områder, der var ramt af krigshandlinger et klart pacifistisk formål. 

I Danmark blev Ungdomsorganisationernes Fællesråd en underafdeling til Verdensungdomsforbundet stiftet. 

Ungdomsorganisationernes Fællesråd organiserede alle formaliteter for de forskellige brigader, og for et indskud på 300.- kr. kunne også jeg deltage i brigaden til ungdomsjernbanen (Omladiska Pruga; Samac– Sarajevo.)

Årsager til Den kolde Krig

Europa blev delt i to modstridende dele; den kommunistiske og den kapitalistiske.

Al den stund det kommunistiske program tilsigter at give al magt til folket, kan det næppe undre, at den kapitalistiske verdens magtelite med næb og klør forsøgte at bevare sine rigdomme og dermed sin magt.

Du får dog kun enkelte eksempler på, at stormagterne med deres diplomatiske rænkespil i årtier havde skabt en uovervindelig indbyrdes mistillid.


På tilbagetoget fra Jugoslavien anvendte de tyske tropper velvilligt assisteret af Frikorps Danmark den brændte jords taktik.

Alle huse blev brændt ned.

Jernbanenettet blev ødelagt med en plov, som du ser her.

Ingen af de danske krigsforbrydere blev senere anklaget for disse forbrydelser endsige stillet for en domstol og straffet.

Bosnien var et kontant vidnesbyrd om de etniske og kulturelle forskelle. 

                                 

Jugoslavien er et kludetæppe sammensat af etniske minoriteter med vidt forskellige kulturer - religioner. 
Balkan er Europas krudttønde.
 

På landevejen kunne man se en mand ridende på et æsel, 
medens hans koner – to til fire stykker sjoskede bag ham. 
Ofte kunne man se en mand henslængt i skyggen af et træ, 
medens hans kvinder arbejdede i marken.

                   

 
På min strejfen rundt oplevede jeg mænd, der vaskede fødder  før bøn i moskeen.

På markederne foregik en livlig handel. Klædedragten skiftede mellem
de forskellige dalstrøg - tyrkiske snabelsko og turban var iøjnefaldende. 

På trods af forbud mod flerkoneri– tilsløring osv. trivedes muhamedanismen stadig – eneste synlige og hørlige bevis på forbuddene var, at den tidligere kalden til bøn fra minareterne var forstummet.


Ungdomsjernbanen havde også et politisk mål som udnyttedes propagandistisk. Hvor brigaden kom rundt blev den modtaget af begejstrede unge, gerne med musik og optræden. 

Kolo er en kædedans, som udover at give motion også giver muligheder for nogen kontakt imellem de dansende.

 

 

 

 

 

Banen blev 240 kilometer lang, og 420.000 sveller anvendtes. Derudover byggede man 14 broer og ni tunneler, hvis samlede længde blev på 2267 meter, Vranduk tunnelen på 1534 meter lå nær Den danske Brigades lejr i Nemila.

I byerne kunne man på traditionelle helligdage se hele familier arbejde på de mange forskellige projekter. Ude på landet så man unge, der stort set med de bare næver gjorde deres for at genrejse deres mishandlede land.

Teknisk var anlægget godt tilrettelagt. Beskæftigelse af 200.00 unge ufaglærte er noget af en bedrift, især hvis man betragter, den katastrofale mangel på moderne, tekniske hjælpemidler.

25 klinikker i 600 barakker med 2500 senge og et professionelt personale med læger og andet teknisk personale indrettedes som sikkerhed for de 200.000 unge ved banen.

Da arbejdet blev udført «frivilligt» af 200.000 unge, var lønudgifterne mere end overskuelige.

 

 

Brigaderne arbejder her med projektet Novo Beograd, (Nye Beograd) som blev en fiasko, da man havde glemt at pilottere.

Men man dansede, sang og råbte taktfast slagord. -Zivio Tito (leve Tito)
Jugoslaverne: «Brastve»! Broderskab. Jedinstvo»! Enighed.
Svenskerne:
«Har alle fået ost»!
Danskerne: «Hellere en Hof»!


Arbejdstiden var på seks timer og blev påbegyndt efter morgenmad og en kort mønstring i det tidlige morgengry af hensyn til heden senere på dagen.

Kapitel 5 
indeholder en billedkavalkade. som beskriver livet og opholdet i Lejren.
Billederne er mere end 60 år gamle, optaget på primitive kameraer - filmene sort/hvide - farvefilm var endnu ikke opfundet - kvaliteten er ikke sammenlignelig med vor tids digitalkameraer - men bringes alligevel - da de er af historisk værdi.

 For at sikre den bedst mulige ernæring havde man året før ved hjælp af bulgarske, professionelle gartnere anlagt køkkenhaver til dyrkning af grønsager.

Grønsager mærkede jeg nu ikke noget til i min tid i den danske Brigade. Kosten var til morgen: majsbrød med blommemarmelade + te - til middag suppe med paprika i overmål - til aften: majsbrød med blommemarmelade + te. Men ingen brokkede sig.

Skulle man til nærmeste "jernbanestation" måtte man ud på en hængebro. Balancerende på et bræt klamrede man sig med begge hænder til en wire for ikke at dratte ned i en brusende flod.

Snart efter var vort ophold i lejren slut og som belønning for seks ugers «slid» kunne vi drage ud på en rundrejse i Jugoslavien med besøg i perlerne Dubovnik - Split - Mostar - Sarajevo og Beograd.

Væggelus blev vi ikke sparet for på turen. Et hurtigt løft af sengetøjet virkede afslørende. Jeg brugte gerne den taktik at kravle ned i min lagenpose – lukke den godt til for derefter som en bedre akrobat at hoppe op i køjen. Der var ofte tale om hære af forsultne væggelus, som kastede sig over staklerne.

Disse var ofte forsynede med svulne lemmer.

 

 


Vi fik udleveret grå arbejdsuniformer, skråhue og støvler; kvaliteten var så god, at jeg kunne bruge det i de næste to år som smedesvend hjemme i Danmark.

 

Værktøjet, vi skulle betjene, var hjerteformede skovle, hakker og trillebøre af en meget gammeldags type, hvor hjulet sad helt foran, så man mere bar end kørte læsset med den.



Brigadens damer var fortrinsvis revolutionære rødstrømper, 
der kæmpede for kvinders ligeberettigelse. 
Det demonstrerede de ved ikke på nogen måde at unddrage sig selv det tungeste arbejde ej heller opvask.


Belønningen for det hårde arbejde blev en rundrejse til Jugoslaviens perler; Dubrovnik blandt andet og som det ses her broen ved Mostar, som blev ødelagt under borgerkrigen, men som nu er restaureret.
 


Budapest

Da toget skulle gøre et ophold på flere timer i Budapest, besluttede Niels og jeg at desertere og beskue byen. Dette var alle tiders chance. Vi tog vore pakkenelliker på nakken og stak af. Det blev til et par dage - som sædvanlig uden kongens mønt - men vi bommede os frem - og da det var et herligt vejr brugte vi parker som midlertidigt hotel.


Ligheder mellem dansk og tjekkisk humor fik som resultat, at jeg knyttede venskaber, som fik betydning i de kommende år, men som blev brudt af Den kolde Krigs følgesygdomme – overvågning – udrensninger og en næsten grænseløs paranoia.

Prag

Her fik vi igen kontakt med brigaden. Verdensungdomsforbundet havde arrangeret en festival. Grupper fra al verdens lande dukkede ustandseligt op til ca. en uges ophold. USA manglede dog, årsagen hertil var givetvis Den kolde Krigs start. Prag er en herlig by, 10 brigadister fik arbejde på en byggeplads.Med de mange nye tjekkiske venner kunne jeg få forfatteren Hazeks liv og levned  i detaljer. 
Vi havde sorgløst brugt al vor løn og ikke bekymret os om hjemrejsen. Derfor blev turen til de hjemlige kødgryder blev foretaget pr. lokumsbillet. 

Uffe fik tilsagn om, at vi kunne deltage i en brigade i Stalingrad, men den allierede kontrolkomission spændte ben.

Bulgarien 1948
Med en dansk brigade drog Lilian og jeg ud for at deltage i bygningen af Dimitroff-kraftværket. Øvelsen for os gik på at grave en kanal som ville få to funktioner, nemlig at føre vand til et reservoir, og når der var behov derfor at levere vand til de lavere liggende landbrugsarealer.

Lilian og jeg blev udnævnt til Udarnikker - arbejdets helte. Spage danske røster påstod, at det var svindel, hvilket måske var rigtigt. 
Som belønning fik brigaden et ferieophold i Varna ved Sortehavet og senere i Sofia.  

 


Her tømme vi  jernbanevogne for bygge mate- rialer. Det år var der en katastrofal tørke i landet, så det var ikke just behageligt at slæbe på cementsække på en bar overkrop i en bagende sol.

 

 

 


Lejrens bygninger var murede med tegltag. Når man samtidig ser på halmsækken beregnet til bajonetfægtningens ædle kunst, får man let den tanke, at lejrens sekundære formål var af militær art. 

Da vi i 1991 forsøgte at finde lejren, var der intet at spore.

 


Arbejdet var i det store og hele som året før i Jugoslavien, men modsatte opfattelser af socialismens foreliggende velsignelser gav spændinger i dette intolerancens årti.

Kanalen lå et stykke oppe på bjergsiden, dermed kunne vandet føres til kraftværkets reservoir og ellers bruges til kunstvanding.


Da vi sad på en fortovsrestaurant med anseelige bøffer
 i Sofia i 1991 tiggede en sigøjner med sin bjørn. Vi var mere end  villige til at lade bamsen æde vore bøffer.

 

 

Hjemme igen fik Lilians "infiltration" med mig konsekvenser. Hun var dengang ansat i Krigsministeriets tredje kontor. 
Da Hærens Efterretningstjeneste fik nys om hendes skammelige indsats for det bulgarske folks velfærd, 
blev hun forflyttet til Christian d. fjerdes saltkælder, her skulle hun støve arkiver af fra treårskrigen. 
Senere da vi var uddannede som lærere søgte vi job på Grønland, men fik nej. 
Det blev ikke sagt højt, men vi var farlige for lille Danmarks sikkerhed.

Nu kan man græde - hulke - grine - eller gøre som vi gjorde. 
Med smil på læberne har vi lige siden  ved aftenstide hoppet i dynerne og sovet trygt,
 for med den effektivitet vort forsvar har, kan intet true os eller vor nattesøvn.

 

     

 

   

Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå 
Tlf. 40 14 47 91   info@forlagetaadalen.dk


til tops