Inspiration - Tips;  værd at vide 

 


 Klik på
blå tekst      Forsiden        Links:    Befrielsen              BOPAs mindebog

 tilbage til  Bøgerne fra 1 til 8          Tyskland 1914 -1933 - 1939

 Besættelsestidens historie:       Bind 1     Bind 2      Bind 3      Bind 4      Bind 5       Bind 6        En smededreng går til modstand  

 
Bind 7  Fred og sikkerhed;         Bind 8  Ikke-vold; civil ulydighed;            I. Livet i Danmark 1860 - 1940       Livet i Danmark Bind I - II - III                 Livet i Danmark med PDF filer 
  
  Åndssvag? tilladt? Hvordan?       Rejser bag Jerntæppet              Vagabond i Europas ruiner           Isvintre før og nu              Indtryk Bangladesh             Indtryk Burma                    Indtryk Cambodja  

                


Visdomsord  -
Guldkorn:  Terror - Frihedskamp - Grænseværdier        Inspiration - tips - værd at vide      en messe værd                   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BOgPArtisanens bøger er videnformidlende og giver dig informationer, som forhåbentlig kan give inspiration til, hvordan de kan bruges i forskellige sammenhænge og med varierende formål.

Her finder du forslag til debat, til studiekredse og emnearbejder med uddrag af spørgsmål til elever.

Uden at prædike, men dog noget firkantet - til tider noget provokerende lægger den 86 år gamle, inhabile modstandsmand kendsgerningerne på bordet til din vurdering.

Reaktionære kræfter kræver, at forfatteren skal være neutral.

Det er vel udtryk for akademisk hovmod - vi alene  vide mentalitet og en nedvurdering af læserens fatteevne.

Et stille håb?

BØGERNE kan også anvendes i studiekredse og til undervisning indenfor den etablerede skoleverden.

For at undgå misforståelser, finder jeg med min baggrund som lærer – skoleleder og fra de efterhånden mange foredrag på skoler, det nødvendigt at pege på:

Individuel undervisning i hold eller grupper er tilgodeset ved: at teksten skifter mellem facts – lidt tørre og kedelige for unge, men tænkt som den løftede pegefinger til læreren for at angive, at her er måske stof, man kan/skal uddybe og i øvrigt lette lærerens forberedelsesarbejde.

De omfattende registre, fodnoter og ordforklaringer er en hjælp, hvis man vælger emner på tværs, ud fra de forskellige bøger.

Mine og kammeraters beretninger (Stimmungsberichts) er et forsøg på at gøre læsestoffet mere underholdende og spændende.

BØGERNEs målgrupper

Alle med historisk interesse for vort samfund kan med udbytte supplere deres viden om de mere dystre sider af forrige århundredes historie.

Formålet er ved kundskabsformidling at skabe holdninger - værdige for et sundt demokrati.

Hvad vil du med dig selv som underviser?

Udfører du blot en pligt?
Din undervisning kan være almendannende - kundskabsformidlende.

Måske kan den kundskabsformidlende undervisning kombineres med det egentlige pædagogiske formål, nemlig at opdrage.

Det skulle jeg ifølge den gamle Folkeskolelov.

Hvad skal du i dag?

Man efterlyser holdningsskabende uv-materialer i den rådende debat om skolerne.

Historie som fag er forsømt i nutidens skoleverden – man efterlyser relevante materialer – her har du dem, men de vil næppe blive brugt i større omfang, da de ikke passer til skammens myte og offentligt ansattes frygt for repressalier.

Man efterlyser uv-materialer, der tilfredsstiller den individuelle undervisning – her er de. Tværfaglige undervisningsmuligheder savnes, siger man – også det er tilgodeset.

Bøgerne er en hjælp til dig, fordi emnet Anden Verdenskrig er uoverskueligt og så enormt stort, at du let drukner i stof og mister overblikket.

Derfor må du afgrænse og begrænse – Men? Hvordan?

Anden Verdenskrig kostede mindst 56 millioner mennesker livet, siger man, men har man nogen sikker viden om tallene for Asien?

Sovjet alene opgiver tallene for dræbte til mellem 21 og 30 millioner.

Mit gæt går på omkring i alt 70 millioner dræbte på verdensplan. Dertil skal lægges antallet af fysisk og psykisk invaliderede.

Danmarks rolle var i dette gigantiske vanvid stort set betydningsløs.

Danmark slap billigt igennem en beskidt krig.

Friheden fik danskerne næsten gratis, det var få danske og andre nationers ungdom, der betalte den med deres blod.

Alligevel er besættelsestiden vel det mest fortærskede emne iDanmarkshistorien.

Da jeg var færdig med at skrive mine erindringer:

EN SMEDEDRENG GÅR TIL MODSTAND kunne jeg konstatere, at jeg fra mine drengeår til i dag var og stadig er pacifist.

At jeg trods dette, alligevel, som aktiv krigsdeltager lemlæstede og slog medmennesker ihjel er et af en krigs paradokser.

Mit motiv var at gøre en indsats (beskeden og uden nævneværdig militær betydning ganske vist) for ved sabotage, at beskytte mine landsmænd, således at Danmark blev sparet for allierede luftangreb.

Også dette motiv var et falsum.

Ved at sætte en kæp i hjulet på den tyske krigsmaskine kunne krigen forkortes og liv spares. Jeg følte dengang, at jeg førte en retfærdig krig.

Her melder et af mange spørgsmål sig. Findes retfærdige krige?

Går fredsbevarende krige og ikke mindst krigene i Irak og Afghanistan ind under dette begreb? Eller er det statslig terror?

Gæstelærer – konsulent – foredrag

Igennem snart mange år har jeg hjulpet lærere med tilrettelæggelse af undervisningsforløb og været tilstede, når elever individuelt arbejdede med opgaver.

Derudover har jeg fortalt om de emner, lærere og elever ønsker uddybet.

Hvis jeg køligt og sagligt vurderer min og Danmarks rolle under Anden Verdenskrig, kan jeg kun finde én grund til at beskæftige mig med emnet, nemlig, at en krig, der kostede millioner livet og andre millioner lidelser, som nutidens ungdom næppe fatter, kunne have været forhindret.

Krigsforherligelse?  En krigs sande ansigt

På skolerne har det været mig imod, når strålende barneøjne har været rettet mod idolet, helten, „frihedskæmperen“ og skuffelsen, når jeg fortæller om krigens virkelighed og punkterer den vedtagne skammens myte, at alle danske kæmpede den ædle kamp og at de få, der døde, fik en smuk heltedød med et skud i hjertet, stønnende med Dannebrog i hånden – i dødskampens rallen:

Leve Kongen, leve Danmark.

Var Danmarks kamp mod overmagten et ungdomsoprør og en kamp om holdninger?

Var danskerne et splittet folk?

Splittet af holdningsforskelle i alle sociale lag?

Eller for at være grov, havde flertallet dengang den samme holdning som grisen i svinestalden? Den gryntede:

"Lille mis på vejen der, hvis er du? Jeg er sku min egen.“

Bjærgede og ragede grupper til sig på bekostning af medborgere?

Var besættelsestiden således også en klassekamp?

Tyder den manglende omtale i historiebøger og politikeres svulmende taler ved mindehøjtideligheder netop på dette, al den stund vore søfolk og arbejderklassens indsats og ofre glimrer ved sit fravær.

Det undrer mig, når jeg ved mindehøjtideligheder kan se og høre vort samfunds prominente ypperstepræster med flokke af smukt ordensprydede officerer paraderende med sabel, al den stund vort krigsvæsen fik størsteparten af 30 millioner kroner til „illegalt“ arbejde af samarbejdspolitikerne. Pengene gik til  „aflønning“ af officerer, i den periode, hvor de blev beordret til ikke at deltage aktivt i modstandskampen.

At vore danske krigere uden sværdslag udleverede funktionsdygtigt krigsmateriel for 700 millioner til den nazistiske krigsmaskine af den tids kroner forties.

Alle kunne uanset, hvor små og betydningsløse de følte sig, hvis de havde haft viljen og fået chancen, tage ansvar og yde deres, men gjorde danskerne det?  Under en krig, der kostede ofre?

Her er måske forklaringen på skammens myte og løgnen.

„Alle mand kæmpede som en.“

En myte skabt, for at man kunne se sig selv i spejlet, skabt, for at genskabe det selvværd og den selvrespekt, man havde sat til i ragnarokket?

Ligger den danske folkesjæl gemt her, og afspejles det i dagens politiske debatter?

Underviserens virkelighed?

Hvad kan eleverne magte? Hvad interesserer dem her og nu?

Hvorledes er dine muligheder for at samarbejde med kolleger?

Skolens fleksibilitet? Skemalægningen er måske også en forhindring?

Tidsfaktoren?

Hvor megen tid kan du afse?

Flere lærere har med held valgt at slå sig sammen over et forløb af to – tre uger for at køre - emner på tværs af snævre faggrænser.

Det er uhensigtsmæssigt og absolut helt umuligt at køre alle bøgerne igennem fra begyndelse til slutning i et hug.

Materialet er fleksibelt – udarbejdet til mindre grupper og individuel undervisning, de er ikke beregnet på traditionel klasseundervisning.

Derfor anbefales, at du udvælger emner og afpasser dem til elevens formåen og til de aktuelle emner i dagens debat.

Konsekvensen af denne fremgangsmåde bliver, at du kan bruge bøgerne igen og igen i samme klasse på klassens forskellige klassetrin blot med forskellige emner.

Disse bøger og de tre bind: Livet i Danmark kan du anvende som opslagsværker, således at du ved elevspørgsmål kan henvise til de relevante sider, eleven kan finde på denne hjemmeside eller på CD Rom, som kan erhverves for kr. 150.-.

For at minimere skolers udgifter og dit forberedelsesarbejde finder du omfattende registre og ordforklaringer, da det er min erfaring, at mange udtryk fra hine tider ikke kendes i dag. .

CD-Rommen giver dig mulighed for at printe ud og dermed skræddersy dit individuelle undervisningsforløb til netop dine elever.

Men tænk lige på, at i vore dage er det opdragende moment trængt i baggrunden på bekostning af det egoprægede kundskabsræs. 

Konkurrencen er hård, og børnene skal jo gerne blive til noget i en voksentilværelse. Jeg husker endnu politikeres hetz og beskyldninger mod lærere for indoktrinering.
Glem ikke

at danskeres indsats og holdninger under besættelsen stadig kan sætte sindene i kog og ofte er meningsudvekslinger præget mere af følelser end af kendsgerninger.

Disse bøger er modstandsmandens erfaringer og holdninger.

Erfaringer han og hans familie har betalt for.

Mine holdninger er lige så upopulære i dag, som da vi levede og kæmpede under, men mod det nazistiske åg.

Mine bestræbelserne går på, at det enkelte individ i en fri dialog finder sit ståsted og tager ansvar i en voldelig verden, for at forhindre vold.
Politiske intentioner og lærerens hverdag

Fra min tid som lærer og skoleleder oplevede jeg, at man fra politisk hold stillede „romantiske“ krav, eksempelvis til individuel undervisning i overfyldte klasser med 30 elever eller mere.

Eleverne kunne have en intelligensspredning på op til flere år, og adfærdsvanskelige elever var en del af hverdagen.

Kravene til mig, følte jeg var omvendt proportionale med mulighederne, ikke mindst med hensyn til uv-materialer.

De for en individuel undervisning nødvendige værktøjer fandtes ganske enkelt ikke. Findes de i dag?

Jeg forsøger her at råde bod på miseren.

Tiden – udviklingen fra dengang og til i dag sætter dog grænser.

Mine udgivelser er begrænset af en snæver økonomisk ramme.

At man i daglig tale kan høre prominente personager udtale, at det er nu, medens modstandsfolkene er i live, de skal høres, kan jeg afkræfte, og må derfor af nød henvende mig til dig på denne måde.

Metode

BØGERNE er bygget op således, at en vekselvirkning mellem individuel undervisning – enkeltmandsprojekter eller grupper, er forsøgt tilgodeset.

Nøgleordet er fleksibilitet.

Nogle tekster er læseteknisk og forståelsesmæssigt i overkanten af, hvad Folkeskolens elever kan klare uden hjælp.

Dette råder jeg bod på, hvor jeg i fortællestil beretter om ganske almindelige menneskers oplevelser og belyser den tids holdninger, reaktioner, samt de sociale kår og de muligheder, man havde under en krig.

Opfat det som et forsøg på at pirre til elevers undren og den for børn og unge naturlige nysgerrighed.

Da skribenten ikke lægger skjul på, at han langt hen ad vejen er inhabil, kan tekst virke firkantet og endda provokerende, ja måske endda stødende, men hensigten er, at få en debat i gang mellem kombattanterne (eleverne) på deres præmisser.

Skulle disse have en anden mening og andre holdninger, end jeg har, er det mere end ingenting og dermed et plus.

Kan vi betegne det som holdningsskabende debatundervisning?

Det skulle være oplagt at arbejde med afgrænsede emner f. eks. på 7. klassetrin i en kortere periode, for at arbejde videre med andre emner med samme elever på næste klassetrin – und so weiter. HF og gymnasieklasser kan beskæftige sig med emner, der har direkte relevans til dagens begivenheder i og uden for vort samfund.

Emner omhandlende diskrimination (mobning) også i nærmiljøet kan derfor betragtes som almene for alle klassetrin.

Eleverne skulle gerne blive bevidste om de mange årsager til, at demokratier svækkes og vakler, hvorved forudsætninger for terror og vold i diverse former som krig – og folkedrab opstår.

Andre emner skønner jeg, egner kun sig til gymnasieelever og voksne, det gælder f. eks. emner omhandlende kønsdiskrimination, tvangsægteskaber, æresdrab, omskæring af piger og drenge.

 

Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 EgåTlf. 40 14 47 91

info@forlagetaadalen.dk   

til tops

Forlaget BOgPArtisanen er ophørt.

Forlaget Ådalen udgiver bøgerne for fremtiden.

Bøgerne kan du låne på biblioteker  købe i boghandel eller ved forlaget Ådalen.

Al henvendelse vedr. køb af bøger til

  Forlaget Ådalen
Tlf. 40 14 47 91 
info@forlagetaadalen.dk

Bøgerne foreligger som PDF filer, 
disse kan  kan frit benyttes - kopieres til studier eller debat. Forudsætning: Kilden skal angives.
Kommerciel udnyttelse ikke tilladt.